Svar: Grødens introduktion
Kære Karina
Tillykke med lillesøster og dejligt at høre fra dig igen :)
Det kunne godt lyde som om at din datter ikke er helt parat til skemaden og måske du skal holde en lille pause :)
Når børn i fire måneders alderen begynder at virke mere sultne, så er det en god idé at øge indtaget af mælk til at starte med, og hvis dette ikke virker til at være tilstrækkeligt, så kan man begynde med lidt skemad. Introduktionen af overgangskost skal starte mellem 4-6 måneders alderen og I har således tid nok. Det handler nemlig også om at hun skal være fysiologisk parat, hendes tarme skal kunne nedbryde den fastere føde og derudover skal hun også motorisk være klar, hun skal kunne holde hovedet selv, dreje sit hoved bevidst efter maden og skal kunne åbne munden, når du nærmer dig med skeen ... hvis hun ikke kan dette, så er det for tidligt :)
Jeg anbefaler at man starter op med skemaden om dagen, gerne til frokost. Start med grød af ris, majs, hirse, boghvede og øg hende langsomt over nogle dage. Skab hen af vejen variation ved at tilsætte forskellige former for frugtmos som topping og giv altid vand af kop sammen med skemaden.
Når hun kan spise 3/4 dl, mestrer teknikken, maven fungerer osv. så kan du begynde at give hende 2 gange dagligt. Hun kan således begynde med lidt grøntsagsmos om aftenen, så hun får grød til frokost som hun plejer og er vant til og så starter du op med mos, med udgangspunkt i de grøntsager I andre får. Til at begynde med mos af gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli eller lignende milde grøntsager.
Det er bedre at hun spiser 3/4 dl. to gange dagligt end at hun spiser 1½ dl. en gang dagligt. Det sikrer for det første stadig plads til masser af mælk, men det giver også mulighed for at sikre hende mere varieret indtag af vitaminer osv.
Skemaden er i begyndelsen kun små smagsprøver og ...
... kommer ud over hendes vanlige indtag af mælk og en plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Amning/Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Amning/Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød, evt. med lidt frugtmos som topping hen af vejen, vand af kop.
Amning/Flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet kan variere efter hvor sen en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16-17: Amning/Flaske
Sover dagens 3.lur
(aften 18 - her introduceres grøntsagsmos, når hun til frokost er kommet godt igang med grøden, vand af kop)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Amning/Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet variere efter hvor lang og hvor sen 3. lur er.
Sen aften 23-24: Amning/Flaske
Midt nat 03: Evt. amning/flaske
En del børn har i denne alder en rytme, hvor de sover deres 3 lur meget sent, det betyder at de måske spiser bryst/flaske kl. 22 (fordi de først går i seng her), 01 og 06 og det er også helt okay :)
Du skal ikke presse hende, I har som sagt tid nok, ro på :)
Du må her i starten meget gerne give hende mad, hvor det kun er hende der spiser. Hun kan sidde på dit skød og få lidt skemad til frokost. Når I introducerer grøntsagsmosen om aftenen, så er hun ældre, men vil stadig sandsynligvis ikke være stærk nok til at sidde i høj stol, hun kan derfor stadig sidde på skødet og få lidt før I andre spiser.
Omkring 6 måneders alderen vil de fleste børn være stærke nok til at sidde i høj stol og her vil det være rigtig godt, at hun bliver sat ved bordet og spiser sammen med jer andre. Hun kan her evt. starte med at få lidt skemad først og imens I så spiser, kan hun få lidt mad i hånden at gumle på, så måltidet på den måde bliver noget fælles.
På sigt skal I naturligvis spise sammen og spise samme mad :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor