Brev:
Undervægtig baby
Kære Helen
Vi fik en dejlig datter for 3 1/2 måned siden og har ofte fundet svar på vores spørgsmål gennem din brevkasse. Nu er vi imidlertid kommet i den situation, at vi ikke rigtig kan finde svar på, hvad vi gør med vores lille pige.
Problemet er, at hun ikke tager nok på i vægt. Hun vejede 3808 g. og målte 53 cm. fra fødslen - så hun var ikke en lille pige. Der skete desværre det, at jeg mistede en masse blod under fødslen og skulle opereres. Der gik derfor lang tid før hun blev lagt til og da havde hun lidt svært ved at få fat - måtte "presses" lidt af jordemoderen.
De efterfølgende dage på hospitalet blev det dog kun værre - hun blev sværere og sværere at lægge til og det tog mange forsøg og mange skrigture før hun fik fat og fik mad. Hun var næsten "for sulten" til at spise. Jeg prøvede at lægge hende til før hun selv bad om det, men så ville hun ingenting have. Hun faldt også lidt mere i vægt end forventet efter fødslen.
Jeg kom dog hjem og ammede videre, men det hele eskalerede 2 uger efter, hvor hun skreg så meget hver gang hun skulle lægges til, at vi måtte opgive og jeg begyndte at malke fuldt ud så vi kunne give hende det på flaske - på det tidspunkt var hun faldet 1 vægtkurve fra fødslen. Det gjorde jeg i 2 1/2 mdr. og hun holdt sin "nye" vægtkurve fint, dog i den lave ende af skalaen. Da skrigturene forsvandt, da mælken jo kom med det samme, "turde" jeg ikke genoptage amningen, da vi frygtede det samme skulle ske igen. Hun har altid været en meget utålmodig og "livlig" pige som kan gå fra glad til gal (og fra "ikke sulten til MEGET sulten") på få sekunder.
Efter 2 1/2 måned stoppede jeg med at malke ud, og vi startede med NAN HA da vi havde hørt det skulle være en "god" mme, da den skulle være nemmere at nedbryde.
Det er dog ikke gået særlig godt siden skiftet, for efterfølgende har hun gylpet (meget) efter ...
... hvert måltid - og også gerne 1 time efter. Hun bliver ked af det, når hun gylper. Pga. hendes tidligere fald i vægt var jeg til kontrolvejning med hende i sidste uge, og her var hun (igen!) faldet 1 vægtkurve! Det skal lige siges, at hun samtidig med skiftet til mme også har døjet med manglende afføring. Derfor har hun fået ca. 3 ml. laktoluse 2x dagligt. Det har hjulpet lidt, men hun har stadig kun afføring hver 2-3 dag, dog laver hun ca. 6-8 våde bleer i døgnet.
Efter den kedelige besked besluttede vi at prøve et nyt mme produkt og er skiftet til Profylac som jo skulle være endnu mere "spaltet" og derfor bedre for maven. Vi har nemlig haft den manglende afføring mistænkt for at være årsag til hendes gylperi og dermed lave vægt. Det er gået godt et par dage dvs. med daglig afføring og mindre gylp, men til kontrolvejningen i dag (1 uge efter) har hun tabt sig igen - ca. 100 g - og vejer nu 5100 g og måler 62 cm.
Vi tilbyder hende mad når hun beder om det, og vi har aldrig været i tvivl om hvorvidt hun er sulten - det lader hun os fint mærke:) Vi har prøvet at give hende mad selvom hun ikke beder om det, eks. lige inden hun lægges til lur, men så tager hun kun 10-20 ml. og de kommer som regel op igen...
Hun får ofte hikke efter måltiderne så vi har også prøvet at holde pauser i måltidet, med det resultat at hun bliver hysterisk - så meget at hun ikke altid vil tage flasken igen - selvom hun er sulten.
Hun spiser ca. 100 ml. pr. måltid. fordelt på ca. 8-9 flasker i døgnet. Hun er oftest nem at få et smil ud af og SP siger at hun er meget fremmelig mht. kontakt, griberefleks etc.
Nu er vi rådvilde - har fået en henvisning til børneafdelingen men der er 3 - 4 mdr. ventetid. Hvad kan vi gøre imens - er der noget vi kan gøre anderledes eller noget vi overser? Vi bliver mere og mere bekymret for hver gang hun falder i vægt!
Kærlig hilsen
Dorthe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.