Svar: Han vågner for tidligt
Kære forældre
Jeres drengs rytme om dagen, vil naturligt påvirke hans rytme om natten og dermed også hans tidlige morgenvågning ...
Det er ikke store udsving der skal til hos jer, men en lille smule vil godt kunne give en ændring i positiv retning og som jeg ser planen for dagen, så er den lur, jeres dreng tager kl. 8 egenlig den søvn, han skulle have taget kl. 05. Derfor vil jeg foreslå jer, at I forsøger at flytte hele hans rytme lidt, så han hele dagen igennem begynder at sove en lille smule senere end han gør nu.
Det vil derudover være rigtig godt, at du får ham til at spise noget mere rigtig mad. Og det er svært, nu hvor han er blevet et år og naturligt spiser mere og mere selektivt, han smager ikke automatisk på alt og putter ikke bare mad i munden, men han har brug for mere varieret kost.
Det er vigtigt at han ikke får noget som indeholder større mængder sukker og at han får masser af protein og fødevarer med højt fiberindhold - og så skal han have det, der hedder tryptofanholdige fødevarer.
Når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, så produceres der Serotonin, som er med til at forbedre vores søvnkvalitet. Tryptofanholdige fødevarer er f.eks. bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Du kan derfor vigtigt at hans frokost og aftensmad indeholder disse fødevarer og at I som natmad også medtænker hvad I giver, hvad maden indeholder af især proteiner og fiber. Godnatgrøden inden sengetid er derfor en god idé, og det vil her være rigtig godt at give ham havregrød eller flerkornsgrød.
Vores rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk mv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Ligesom det kan være af stor betydning at der er mørkt på værelset, når solen står op. En simpel løsning på dette problem kunne være at opsætte et mørklægningsgardin. De kan købes billigt i ...
... Ikea eller i Jysk og kan gøre at barnet ikke registrerer helt så tidligt, at dagen er begyndt :)
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.
Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker. Og jeres dreng kan sagtens af natur være en lille Lærke der vågner tidligt, men kl 5 kan vi godt blive enige om er lidt for tidligt for de fleste.
Den rytme, jeg vil anbefale jer at arbejde hen imod, ser således ud:
Tidlig morgen 06.30/7: Havregrød, letmælk af kop.
Sen morgen 8.30-9: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt - f.eks. banan, vand af kop.
Formiddagslur 9-9.30
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres også med kogte grøntsager, pastaskruer, rejer, æg, stykker af frikadelle osv. Vand af kop.
Tilbydes lidt banan eller anden frugt og puttes så til middagslur kl. ca 13
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, En portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs, - almindelige børnevenlige retter, letmælk af kop.
Godnatgrød og puttes til natten ca kl. 20 som nu
Kan tilbydes lidt vand, hvis han vågner om natten og er tørstig
Jeg vil foreslå dig at du forsøger at flytte tidspunktet for morgenlur med 15 minutter dag for dag, så den kommer til at ligge lidt senere hele dagen igennem. På den måde får du også flyttet middagsluren og netop dette at han sover lidt senere dagen igennem også selvom putte tidspunktet om aftenen er det samme, kan faktisk gøre, at han begynder også at sove lidt længere om morgenen.
Det er her rigtig vigtigt at du ikke serverer morgengrød kl. 05 for så vågner han naturligt fordi han er sulten. Så træder det indre ur igang og siger "nu skal du vågne for at spise", så det er vigtigt at bibeholde grøden om aftenen inden sengetid, men også at trække spise og dermed stå op tidspunktet om morgenen, hvis I skal have skabt en ændring. Og som sagt flyttes ved at rykke det hele med 15 minutter dag for dag :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.