Svar: 5 måneder søvn og mad
Kære D.
Meget siger mig, at du skal have lidt tålmodighed endnu, for tingene vil naturligt ændre sig hos jer. Din dreng har en lidt svær alder lige nu, for han er der, hvor han har brug for sin lur sidst på dagen, men hvor det ikke helt kan undgås at den også påvirker hans nattesøvn ... I 6 måneders alderen vil mange børn kunne undvære denne lur og det i sig selv vil gøre en forskel hos jer på sigt.
Du spørger om han vokser fra at sit behov med at blive trillet for at kunne skifte søvnfase - svaret er tildels. For i princippet vokser han fra det, men samtidig kan han jo også få det som en vane og dermed noget han har lært eller lærer, skal være sådan og derfor er det rigtig vigtigt at du holder fast i de gode rutiner og de gode vaner - præcis som du har forsøgt, med klud, kærtegn, lære at sove uden at falde i søvn med brystet i munden osv. Det er på samme måde vigtigt, at du prøver at trille, holde pause, trille, holde pause så han lærer at falde i søvn uden at være i bevægelse.
Det er rigtig godt at han er glad for skemaden og er kommet godt igang med denne. Det er dog stadig vigtigt at han også indtager mælk nok og mælk skal stadig være hans hovedindtag. Derfor er det også vigtigt at han tilbydes mælk inden han skal sove, som en fast del af hans putteritual og du skal være opmærksom på at skemaden ikke fylder så meget, at han afviser brystet.
Det er bedre at han spiser 1 dl. grød eller mos og så drikker 100ml af bryst eller flaske, end at han spiser 1½ dl. skemad og afviser mælken.
Det lyder som om at din dreng spiser forholdsvis store portioner (også selvom du ikke føler han har stor appetit) og ofte kan spise 1-1½ dl. af gangen. Du kunne derfor forsøge at holde mængden på 3/4-1 dl. af gangen og så i stedet give ham skemad 3 gange dagligt.
Du kunne også overveje, om du skal prøve at tage ham op om formiddagen, hvis han vågner efter 45-60 minutter - i stedet for at blive ved med at lulle ham videre i søvnen. Simpelthen fordi han så måske ville forlænge sin middagslur lidt mere og på sigt derved helt undgå at sove sidste og 3. lur. Du må naturligvis gerne lade ham sove om formiddagen, hvis han sover fint og ikke vågner op og er urolig :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt ...
... videre, vågner evt. med en ekstra lille amning
Morgen 8: Tilbydes lidt grød med frugtmos, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca kl. 9-9.30
Frokost 11-12 Grød med frugtmos (anden type end om morgenen) eller prøv med lidt grøntsagsmos til frokost, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13-13.30
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur som ofte er en kort powernap
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes ca kl. 20. Tidspunktet varierer efter hvor sent han sover 3. lur og hvor lang den lur er
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Evt. amning
At sove igennem i denne alder er at sove 5 timer uden at få mælk og nogle børn sover dette lange stræk fra kl 23.30 til 04.30. Andre sover det lange stræk fra kl 20 til 01 og ammes så igen næste morgen tidlig. Det er normalt.
Fra 6 måneders alderen kan du begynde at forvente en sammenhængende nattesøvn mellem 5-6 timer, - 7 timer, hvis man hører til de meget heldige ...
Mere så du ved, hvad du kan forvente :) For frustrationer hører også nogle gange sammen med at man forventer for meget og det lyder som om at I hos jer har været meget fokuserede på ikke at få skabt dårlige vaner. Det har været vigtigt med gode søvnrutiner fra starten, fordi I stadig kæmper med storesøster. Men det lyder også som om at du har gjort det godt og har gjort dig mange gode overvejelser - husk dog på at sovevaner skabes også hen af vejen, hver ting til sin tid, så det er ikke alt du kan gøre fra starten og din dreng og din datter er to vidt forskellige personer, som derfor også har lidt forskellige behov.
Som du kan se har jeg skubbet rytmen lidt og du kan forsøge om det kan lade sig gøre. Enten ved at tage din dreng om af formiddagsluren, når han vågner eller ved at lade ham sove en længere formiddaglur, fordi du så naturligt også vil kunne putte ham senere til middagslur. Tiden arbejder for jer.
Du må gerne amme din dreng i søvn sen aften, ligesom du også om natten bare skal give ham brystet, få ham fyldt op med mælk og ro på, hvorefter I så kan sove videre begge to. Det vil være helt naturligt at gøre dette.
Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, og at det giver lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to