Svar: Døgnrytme, mælke mængde og søvn
Kære forældre
Tak for jeres brev og velkommen til :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger dagligt. Jeg anbefaler normalt at de tre amninger ligger aften, sen aften og inden middagslur eller aften, sen aften og tidlig morgen. At sove igennem, er for de fleste børn at kunne sove ca 7 timer uden mælk, mere kan man ikke forvente i denne alder.
Derfor vil det være naturligt at amme, når hun puttes og så igen sen aften omkring midnat, hvor hun så vil kunne sove til næste morgen tidlig, stå op og starte dagen med grød.
Når jeg anbefaler at fjerne amningerne om dagen først, så er det fordi det giver plads til mere mad i løbet af dagen. Hvis hun skal indtage sit mælkebehov om dagen, så er det for mange børn svært også at indtage mad nok - modsat, hvis hun spiser godt med mad om dagen, så er det svært at få væske nok. Derfor vil hun naturligt skulle have mælk på ydertidspunkterne og det handler her ikke kun om at sikre hende mælk, men også om at sikre hendes væskebehov som faktisk er ret stort.
De vil være passende at hun får ca 600ml mælk dagligt, og dette fordeles som sagt på 3 amninger eller flasker. Når man ammer, ved man jo aldrig helt hvad barnet får, men det plejer at passe fint. Derudover kommes også mælk i grød og mos, hun spiser sovs, ost osv. nu.
Når hun er 10 måneder vil det være passende at skære ned til 2 amninger dagligt og disse bibeholdes til hun er 1 år. Det anbefales at hun får modermælk eller modermælkserstatning til hun er 12 måneder gammel, modermælk gerne længere, hvis både mor og barn trives med det. Disse to amninger vil ofte ligge meget fint aften og sen aften eller aften og en gang i løbet af natten.
Fra 9 måneders alderen kan sødmælk og surmælksprodukter begynde at fylde lidt mere af mælkeindtaget, men stadig bibeholdes modermælk eller modermælkserstatning til 12 måneder.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider vil derfor se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød eller mysligrød som nu, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden amning
Frokost 11.30-12: Rugbrød forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, torskerogn eller lignede. Suppleres som nu med grøntsagsmos med kød eller fisk, Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. 13.30-14.30. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16: En lille smule flerkornsgrød med frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt - vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad som nu, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker og moset mad, mad hun selv kan sidde med og mad I giver med ske. Vand af ...
... kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød som en del af putteritualet, for at være sikker på at hun ikke går sulten i seng.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes her eller ammes, når og hvis hun selv vågner og viser behov. Mange børn vil godt kunne blive taget op, lagt til brystet og vil spise mere eller mindre i søvne og kan herefter puttes igen og sove til næste morgen.
Som I kan se er der ikke stor forskel på min plan og jeres, når det handler om madindtag og søvn. Hun sover og spiser umiddelbart meget fint for sin alder.
Det lyder også som om at hun umiddelbart klarer sig rigtig fint uden mælk om natten og det er helt okay. Jeg ville dog nok vælge at amme hende kl. 04, hvis hun vågner af sig selv der. Så har hun faktisk sovet fra 20 til 04 uden mælk og det er super flot, mere kan man ikke forvente. Og så ville jeg i stedet fjerne amningen inden formiddagsluren .. MEN, modsat, så lyder det jo også som om at det fungerer godt hos jer og som om at hun trives med både indtag af mælk, mad og søvn - og man skal ikke ændre på noget som fungerer godt. Så I må også gerne bibeholde planen som den er lige nu, netop fordi det fungerer for jer :)
Mælkebehovet er som sagt 3 amninger eller flasker, svarende til ca 600ml. Derudover får hun også mælk via grød, mos og en gang imellem er det også fint at give hende sødmælk af kop, som I gør nu.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Fra 10 måneder er det godt at hun får mellem 400-500ml mælk dagligt, det vil normalt blive dækket af to amninger / flasker og så kan hun begynde at få lidt surmælksprodukt om eftermiddagen som mellemmåltid og kan drikke mere mælk af kop.
Fra 12 måneder vil det være rigtig godt, at hun får mindst 350ml mælk dagligt og max 500ml - alt incl.
Et mellemmåltid kan meget fint bestå af frugt. Det kan være frisk frugt eller bær som hun selv kan spise, det kan også være lidt frugtmos, evt. med lidt mælk på. Frugt og bær kan også gives på et surmælksprodukt og sammen med frugt er det også godt at give hende ½ havregrynsbolle eller lignende, så hun får noget der mætter lidt ekstra :)
Næste skridt med maden er mere og mere mad i stykker, mad som hun spiser selv. Stadig moset mad, men mosen kommer til at udgøre mindre og mindre og maden i stykker mere og mere.
Med hensyn til søvn, så sover hun fint og det lyder ikke som om at hun sover for meget. Hun lyder til at være en pige, som har en rigtig god evne til at regulere sit behov for søvn og det skal man ikke pille ved.
De fleste børn vil i jeres datters alder sove 14 timer i døgnet. Dette vil ofte være fordelt således, at barnet sover 11-11½ time om natten og 2½-3 timer om dagen samlet. Dette er gennemsnitligt, så nogle børn sover lidt mere og andre sover lidt mindre og jeres datter lyder til at sove fint :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.