Svar: Storesøster - svær tid

---

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse af jeres lille Fiona, som jo snart er en stor pige og dermed også giver andre udfordringer :)

Der er ingen tvivl om at en del af det I oplever med Fiona lige nu handler om hendes alder og den udvikling hun går igennem. Mange forældre, med børn på ca. 5 år vil nikke genkendende til det I fortæller og I skal naturligvis øve jer på at støtte og være der for hende, men heller ikke gøre for stort et nummer ud af de frustrationer og følelser hun har - fordi det er en del af det at være fem år og finde ud af at lege med andre, være sammen med andre.

Fem-rige er meget følsomme og kan reagere med stor drama, over det spil der foregår mellem dem og andre. Det er meget svært for femårige at vente på deres tur, det er meget svært at dele legetøj og andre ting, der er mange regler for børn i denne alder og det er utrolig vigtigt at have "bedste venner".

At man er "bedste venner" betyder ofte at andre udelukkes af legen, man kan kun lege med sin bedste ven. Den bedste ven kan dog skifte lidt fra dag til dag og nogle gange laves legeaftaler på forhånd og regler for hvem der må være med i legen osv. Og det er utrolig hårdt at være en del af og naturligvis noget man som pædagoger og forældre skal være opmærksomme på, så børnene lærer af det på en god måde. Og så ingen bliver unødigt holdt uden for, så ingen bliver oprigtigt kede af det.

Jeg har oplevet piger i den alder, have regler for påklædning "vil leger kun med dem i kjoler" f.eks. og de tester generelt hinanden rigtig meget. Både hvad angår udseende, tøj osv. men også hvad angår evner. De konkurrerer ofte om at være bedst til noget, ofte deres motoriske færdigheder og dette samtidig med at de slet ikke følelsesmæssigt er klar til konkurrence. Og det betyder at der ofte vil være gråd og klagesang mellem børn i denne alder - de går fra at være super venner til at have store konflikter og blive gode venner igen. Og som du skriver, det bunder ofte ikke så dybt, som det lyder - men det gør det jo ikke desto mindre hårdt.

Fiona elsker din lillebror og vil sandsynligvis også prale af ham over for de andre piger - bare det at have en lillebror eller lillesøster kan være lidt "status" i børnehaven. Hun er glad for ham - men samtidig har hun også brug for at vise sin selvstændighed og brug for konkret at adskille sig fra ham. Vise jer, hvori forskellen mellem ham og hende er og det er naturligt anstrengende nogle gange at give ham plads og fortrinsret, fordi han ikke kan selv og har brug for jeres hjælp. Hun har også brug for jer, men det er til andre ting og ikke så håndgribelige ting som han har.

Derfor er det også ...

---

---

... rigtig godt, at I forsøger at sætte ord på, når hun gør noget, som gør jer glade. Og det er rigtig dejligt at I har fokus på at give hende et stærkt selvværd :) Det kommer aldrig skidt igen!

Det kan være en rigtig god idé at give hende specifik ros, altså sætte konkrete ord på det hun gør, og ikke kun på hjælpen. At I f.eks. siger direkte "det er simpelthen så dejligt, når du dækker bord" i stedet for at sige "hvor er det dejligt at du hjælper". Børn i 5 års alderen har ofte brug for at få at vide, hvad der specifikt er godt.

Men det er også rigtig vigtigt at I sætter grænser og ikke, som du selv er inde på, lader hende styre og bestemme, fordi I netop har stået for meget på hovedet, for at imødekomme hende. Jeg får lidt på fornemmelsen, at I måske nogle gange ikke sætter helt grænser nok og jeg tænker, at det her er okay at I siger fra og melder ud, hvad I accepterer og hvad I ikke gør.

Hun kan med den alder hun har, godt selv begynde at resonere sig frem til ting og vil ofte også argumentere - hun vil naturligt begynde at bruge ordet "fordi" som eksempel på dette. Og I må meget gerne gøre det samme overfor hende, netop skære igennem og stille nogle krav. Hun kan godt forstå regler nu og kan også godt respektere regler - ofte vil hun naturligt bede om tilladelse, når der er ting, hun ved at I har regler for.

---

---

---

Det betyder også mere og mere for hende, at give jer noget ,som gør jer glade, ligesom hun bliver meget glad for at modtage noget, som hun har ønsket sig meget - MEN, forventningens glæde skal stadig være der og hvis alt går som hun vil, hvis alt bliver selvfølgeligt, så sker det ofte også, at intet af det man gør rigtigt giver glæde.

Så prøv at stille lidt flere krav, hold fast i at et nej er et nej, lav små sanktioner - så hvis I f.eks. har bedt hende gøre noget hurtigt fordi I så kan nå at læse en historie eller andet og hun så ikke gør det - ja så når I ikke at læse historie. Hvis I aftaler at tage løbehjulet med og hun så bliver sur over det og alligevel ikke gider, så lad være at tage det med næste dag.

Og ja - så bliver hun frustreret og ked af det, når hun mærker denne modstand, men det skal I så også kunne rumme. Det er netop vigtigt at hun får en fornemmelse for at I hver især vil hinanden og også yder noget for netop at kunne hygge jer og have det rart ...

I må gerne sige "vi aftalte at ... og du brød den aftale ved at ... så derfor kan vi ikke gøre sådan i dag". Ligesom I også gerne må sætte ord på hvordan I har det "jeg bliver ked af det, når du opfører dig sådan" og modsat "jeg bliver rigtig glad når vi sammen kan ..." osv.

Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---