Svar: Hun bruger ikke sut - og hvad så?
Hej med dig
Masser af børn bruger ikke sut og det er helt normalt og helt fint. De fleste forældre tror, at sutter er noget der hører med til standard-udstyret, man køber puslepude, barnevogn, bleer, sparkedragter, dyner, vaskeklude ... og en sut. Men sådan er det ikke :)
På engelsk hedder en sut en "pacifier" og det er faktisk et meget rammende udtryk, for hvad er det man vil opnå, når barnet græder og man stikker en sut i munden. Det virker jo lidt ligesom en prop og i stedet skulle man måske finde ud af, hvorfor barnet græder og så løse det problem, i stedet for at løse det ved at stikke barnet en sut ...
Der er absolut intet i vejen for at jeres datter ikke bruger sut, hun får stillet sit suttebehov på brystet og det er fint. Hun har ikke brug for ekstra. Andre børn har måske et større behov og vil derfor sutte på en sut ud over at blive ammet, men sådan er jeres datter ikke. Og det er der ikke noget i vejen med!
Du skal naturligvis være opmærksom på hendes tommelfinger, for hvis hun har et stort suttebehov, kan hun godt finde på at sutte på finger. At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Man ved at ...
... barnet allerede inde i maven sutter på finger, så det er helt naturligt at gøre det.
Problemet med en tommelfinger er, at den kan bruges dagen igennem og man kan ikke lave aftaler omkring den. Når man sutter på tommelfinger er der en vis risiko for at barnet får tandproblemer og man kan nogle gange opleve, at børn der har suttet rigtig meget på tommelfinger, skal have tænderne rettet. Det handler om at der simpelthen er en større kraft i tommelfingeren, så den lettere påvirker biddet. Fortænderne og ganepartiet bliver presset frem i munden, og samtidig kan der opstå overbid.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er derfor en god idé at tilbyde barnet en sut, som alternativ til tommelfingeren - hvis altså barnet har et suttebehov, som er svært at dække ellers. Men det lyder jo ikke til at være tilfældet hos jer. Og der er masser af børn som ikke bruger sut og som heller aldrig ville sutte på tommelfinger.
Og at det bliver et problem at passe hende, når det til den tid er nødvendigt - sludder. Det er jo kun fordi de der skal passe hende, tror man kun kan trøste et barn ved at komme en sut i munden. Men sådan hænger verden jo ikke sammen. Hun skal i stedet trøstes med kærtegn, bliver holdt om, vugget og lyttet til. Hun skal have kærlighed og nærhed :)
Håber dette giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
Viden om børn:
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.