Svar: Krydderier og krydderurter
Kære Sophias mor
Tillykke med din lille datter og velkommen til :)
Du må gerne give din datter almindelige milde krydderier som løg, timian, oregano, mild karry osv. Så hvis du f.eks. laver en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs krydret med lidt af ovenstående, må hun gerne få det. Hun må også gerne få f.eks. boller i karry, og du må gerne give hende indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), lidt farsbrød eller andet, som du også selv kunne tænkes at spise.
På den måde kan hendes mad fint tage udgangspunkt i din mad. Det er ud over at være praktisk også en rigtig god måde at lære hende at spise varieret på og netop vænne sig til forskellig smag og konsistens.
Salt må hun ikke få for meget af og det vil være godt at du undlader salt i maden og i stedet bruger bordsalt. Faktisk kan det være rigtig godt netop at krydre med andet end salt, hvilket man ofte sagtens vil kunne :) Det er bedst at bruge tørrede krydderier.
Bruger du friske krydderurter skal du være særligt opmærksom. På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.
'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog ...
... gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.
Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.
Med hensyn til amningen om formiddagen, så lyder det som om at hun ikke helt er klar til at undvære denne endnu og det er meget fint, at du bibeholder den lidt. Hun er jo født lidt før tid og du må gerne korrigere 2-3 uger i forhold til hendes alder - både hvad angår introduktion af fødevarer, konsistens, nedtrapning af amning osv. Hun kan godt have brug for mere tid og det skal hun have lov til :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det samme gælder hendes sovetid. Lige nu skal du lade hende sove, når hun viser behov og det er meget fint, det du fortæller. Hun lægger sig til at sove uden større problemer, hun virker tryg og rolig og du rammer puttetidspunktet meget fint.
At hun reagerer overfor lyde og virker ekstra lydfølsom kan meget vel være en reaktion på at hun er født for tidligt. Det vil være helt normalt. Det er sandsynligvis noget hun vokser fra og mon ikke at den lyse tid, som vi forhåbentlig snart går i mødre, det bedre vejr, fuglenes kvidren osv. stille og roligt vil gøre, at hun vænner sig til det :)
Bibehold endelig den gode gænge som I lyder til at være kommet ind i. Hold fast i at det nok skal gå - også selvom du lige nu er alene, fordi din mand er udsendt. Det er hårdt, men det lyder som om at du klarer det rigtig fint :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.