Svar: Rejse til USA - hvordan får jeg hende til at sove?
Kære lidt nervøse mor
Det lyder dejligt med en rejse til USA og især fordi I skal over at besøge far :) Det vil jeg tro at han også ser rigtig meget frem til :)
Hvis din datter plejer at sove i sin barnevogn, så har hun i den sandsynligvis også en dyne eller voksipose og jeg synes du skal overveje om ikke du kan medbringe dette til flyturen. Det vil være dejligt for hende, at kunne blive puttet 'som hun plejer'.
Du kan naturligvis ikke trille hende i barnevognen som du normalt ville gøre, men der er også vuggende bevægelser i et fly og I skal flyve så mange timer, at hun naturligt på et tidspunkt vil sove. Samtidig vil hun få så mange nye indtryk og der vil ske så meget omkring hende, at hun alt andet lige må blive træt.
Du kan amme hende og give hende nærhed og tryghed i din favn og så derefter flytte hende over i flyets "vugge". Du skal ikke spekulere så meget over hvor og hvordan hun falder i søvn, det vigtigste er at der er ro på for jer begge to.
Du kan gøre det samme med en flaske, give hende den i din favn, så hun falder til ro med den der og derefter flytte hende. Eller du kan gøre det, at du putter hende i vuggen og giver hende flasken og ...
... lader hende falde i søvn imens hun ligger der og du så sidder hos hende, holder hænderne beroligende på hende, kærtegner hende osv.
Du kunne godt overveje at tage en flaske med, så du har begge muligheder, for en sikkerhedsskyld. Du kan købe modermælkserstatning på brik og medbringe et par stykker - du skal dog være forberedt på, at du kan risikere at skulle aflevere dem i security, fordi man ikke må medbringe fødevarer og fordi en brik mme rummer 200ml og grænsen går ved 90ml ... Jeg synes dog det er et forsøg værd.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En sut, en klud der dufter af dig også er en god idé, men ellers er det et spørgsmål om at du er der for hende og indstiler dig på at du nok i en del timer, er nødt til at have hende i din favn. Og så må hun flyttes ned i vuggen, når hun sover tungt og ikke registrerer det helt så meget.
Du skal være opmærksom på især landinger, fordi hun i kraft af sin alder ikke vil kunne udligne trykket i ørerne. Derfor vil det være ekstra godt hvis du kan få hende til at drikke noget her, fordi det at synke udligner trykket i ørerne. Hvis hun sover, når I lander, skal du endelig bare lade hende sove :)
Håber I får en rigtig god tur, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.