Svar: Kan ikke have hund mere

---

Kære L

Det er rigtigt synd, at I er nødt til at gå af med jeres hund. Jeg er stor fortaler for at dyr og børn vokser op sammen, da jeg mener at det giver børn en række sociale kompetencer, at tage hensyn til et dyr. Og hos jer, lyder det jo som om at både hund og datter egentlig er glade for hinanden, men som om at lillepigen endnu ikke har lært at lade hunden være og acceptere hundens grænser ... Det hænger naturligvis sammen med den alder hun har og spørgsmålet er om ikke hun kan lære det.

Normalt vil børn og hund kunne udvikle et godt venskab og vil tage hensyn til hinanden, men det kræver, at man lærer barnet hvordan. Barnet lærer det blandt andet af måden vi er omkring hunden på, hvis vi råber, skælder ud osv. på hunden, så vil barnet også gøre dette. Men hvis vi er kærlige og omsorgsfulde overfor hunden, plejer og passer den og fortælle barnet hvad den kan lide og ikke lide, så vil barnet naturligt gøre som vi gør ... med mindre altså, at barnet måske føler sig i anden række i forhold til hunden - kunne det være tilfældet hos jer? Kunne der ligge en form for jalousi mellem jeres datters plads i hjemmet og jeres hunds plads? Bare en tanke.

Måske handler det også om at hun er blevet storesøster og skal ...

---

---

... reagere på dette og hendes reaktion, går så ud over hunden ...

Hvorom alting er, så forstår jeg godt jeres beslutning og synes jo også det er synd for hunden, hvis den skal jages af en 3 årig, hver gang I kikker væk. Dyr har jo også grænser og man kan jo risikere, at den ender med at bide hende, hvis hun konstant er efter den og slår ham - det er naturligvis ikke godt, og så må hunden væk, også selvom det gør ondt.

---

---

---

Som jeg læser dit brev, så har I besluttet at give hunden til en familie, som ikke har små børn og hvor han derfor vil kunne få mere ro end hos jer. Det er en fin beslutning og jeg synes det er meget fint, at fortælle jeres datter, at han skal bo et sted, hvor de har mere tid og hvor han har andre hunde at lege med ... Der er ingen idé i at nævne, at det er fordi de to ikke kan finde ud af det.

I kan jo også overveje om I evt. vil have en hund eller et andet dyr engang. I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt også bedre og bedre kunne forholde sig til et dyr og de hensyn der naturligt skal tages - hvis I regner med at anskaffe et dyr senere hen, så kan I jo også sige det til hende. Men sig ikke noget, I ikke ved om I kan holde :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---