Brev:
Mælkefri kost og ører
Kære Helen,
Tak for dine gode råd vedr. Sebastians søvn. Vi startede med at sove sammen for en måneds tid siden, det gjorde det lidt bedre, så stoppede vi med mælken i løbet af natten for en uge siden (han får nu kun mælk ved putning, ved 12 tiden og nogle gange ved 5 tiden) og så går det noget bedre. Dvs. vi er nede på 4-5 opvågninger hver nat. Han græder, når han vågner og ikke får mælk, men jeg ligger der ved siden af og nusser ham, snakker lige så roligt til ham og så falder han i søvn igen på mellem 1 og 15 minutter. Alt i alt en god udvikling, synes jeg :o) Så tak for de gode råd.
Jeg har været til ørelægen med ham for at finde ud af, om ørerne kunne være årsag til vores natteuro. Han havde lidt vand på det ene øre til den første kontrol og på begge ører til den anden kontrol, så nu læser jeg selvfølgelig alt jeg kan finde om ørebørn. Læste at komælk kan være en medvirkende årsag til problemer, så jeg tænkte at vi skulle prøve et par uger og se hvad der skete. Dvs. ingen ...
... sødmælk til måltiderne, ingen mme i grøden og ingen færdiggrød produkter med mælk i.
Og nu, to døgn efter vi startede, har han taget 5 timer i rap i nat. Det har han ikke gjort i 5 måneder, så jeg er naturligvis helt vildt spændt på om det er starten på en æra hvor vi skal sove om natten igen. Så HVIS det nu virker, så skal jeg jo vide noget om, hvordan jeg skal give ham alt, hvad han har brug for, uden at give ham komælk.
Kan jeg fx amme ham 4 gange i døgnet i stedet for 2-3 som nu? Skal han have kalktilskud? Og må jeg selv få mælkeprodukter, mens jeg stadig ammer? Det har jeg i øvrigt gjort i disse to dage vi har droppet den ”direkte” mælk til ham. Jeg har erstattet smør med Becel på brødet og rapsolie i grød og grøntsagsmos, så han får fedt nok.
Han tager pænt på (9,0 kg og 74 cm) og er fuldkommen frisk og ikke mærket af sin hjerteoperation, tværtimod er han meget aktiv og kravler og rejser sig og er fuld af liv.
Jeg venter spændt på at høre fra dig,
Kærlig hilsen
Jenny
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.