Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med søvnen


25. februar 2011

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Problemer med søvnen

Hej Helen

Jeg skriver til dig ang. vores dreng på godt 3 mdr. (161110). Han er en dejlig, glad og som regel meget rolig dreng, meget opmærksom og snakkesalig, men vi har haft problemer med hans søvn, siden han var en uge gammel.

Især om dagen har vi haft meget svært ved overhovedet at få ham til at sove: De første måneder kunne han nærmest kun sove på os, eller hvis vi trillede vognen. Det virkede som om, det var pga. problemer med at komme af med bøvser og prutter, og han virkede også til at have lidt ondt i maven.

Den sidste måneds tid har problemerne med maven/tarmen dog fortaget sig, og det lykkes som regel at få ham til at sove 1,5 til 2,5 time én gang om dagen (som regel formiddag), men oftest med flere opvågninger, hvor han så skal hjælpes til at sove igen (vi er bevidst om, at vi skal hjælpe ham til ro uden at trille ham helt i søvn). Om eftermiddagen bliver det typisk kun til 2 lure á 3 kvarter, den sidste v halv fem-fem tiden.

Pt. har vi også ret store problemer om natten. Han er nat-træt tidligt, omkring 18.30-19. Jeg ammer ham næsten uafbrudt om aftenen, indtil han sover. Jeg kan typisk lægge ham omkring kl otte. Jeg er lige nu opmærksom på at prøve at få gjort putteritualet kortere og lægge ham inden han sover helt tungt, for at vænne ham til det. Det lykkes dog langt fra altid. Han er ikke så glad for at lægge sig til at sove selv.

Han ber om mad igen 22.30 el. 23.30 og på et tidspunkt mellem kl. 02 og 04. Efter denne nat-amning bruger vi en time på at få ham til ro igen. Han mosler og bokser, når han bliver lagt ned. Jeg prøver først, men lar så far tage over. Han svøber ham og går rundt og klapper ham på ryggen, indtil han sover så godt, at han kan lægges. Typisk vågner den lille så allerede efter en time igen, og her opgiver vi oftest at få ham til at sove videre. Han vil gerne ligge og slappe af med mit bryst i munden, men tager jeg det væk, kan han ikke ligge stille.

Sutten vil han ikke tage som erstatning. Vi står så typisk op; hans bror på 2½ står også som regel op omkring kl. 5, så dagen er tidligt i gang for os alligevel. Jeg er dog som regel meget træt efter nogle amninger om natten, og jeg mener også, at den lille behøver mere natte-søvn. Typisk har han meget afføring om ...


Annonce

... morgenen – kan det mon være det, der generer ham? Han er træt igen og får en morgenlur fra omkring kl. 7. Typisk er den på ½ time – tre kvarter.

Når jeg ammer om natten, forsøger jeg kun at gi ham en side. Jeg synes, at han let får problemer med at komme ned og ligge, hvis han spiser mere. Desuden vil jeg gerne vænne ham til ikke at spise så meget om natten, og jeg synes ikke, at han ber om mad oftere, end hvis han får begge sider. Vi har faktisk haft de bedste nætter tidligere, da han næsten ikke sov om dagen, og så var så træt, at han ikke orkede spise ret meget eller ret tit om natten. Det er som om, at meget mad kommer til at forstyrre ham om natten – han bliver ved med at bøvse, prutte og vride sig.

Vil lige tilføje, at han er en stor dreng, der blev født på 4900g/58cm, og han har fulgt sin kurve siden da. Om dagen giver jeg ham mad, når han står op fra en lur – ikke inden en lur. Jeg har fået det råd, at det er bedst, hvis de har problemer med maven.

Det er svært det her, synes jeg!! Vi har også haft problemer med den stores søvn. Jeg har været meget urolig med det, ikke mindst denne gang, fordi vi har haft problemerne før, og jeg tænker somme tider på, om jeg giver dem min uro i forbindelse m søvn. Kan bare ikke helt forstå, hvorfor det her skal være så svært for os. I øvrigt har vi en meget rolig hverdag og tager ham ikke med mange steder, fordi vi prøver at få ham til at sove roligt herhjemme.

Jeg tænker lidt på, om det ville gi ham mere ro om natten at sove hos mig. Det gjorde han i starten, men jeg syntes efterhånden, det gav for meget urolig søvn for mig. Tænker også på, om det er noget i min mad, der generer ham. Spiser normalt, men nok forholdsvis meget frugt og grønt, og jeg drikker også et par kopper kaffe om dagen. Når han er vågen, virker han dog ikke til at have ondt eller være generet. I øvrigt har han stadig afføring mange gange om dagen – er det mon tegn på at tarmen ikke er faldet helt ”på plads” endnu?

Vi har altså sove-problemer både dag og nat. Vi vil gerne høre, hvad du mener om hans søvnmønster p.t.? Hvad kan vi gøre for at gøre rytmen og hans søvn bedre, og måske især - hvordan får vi ham til at sove videre om natten? Har du nogle gode ideer til os?

Hilsen en træt familie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Dette er mit første brev til dig - men mærkeligt nok, så har det ikke været muligt for mig at finde svaret i hverken bøger eller ved søgning på nettet, så jeg håber, at du kan gøre mig klogere.

På forhånd tak, Emilies mor


Annonce