Svar: Drømme eller?
Kære Frederiks mor
Som du skriver, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med Frederik, han er begyndt at gå og øver derfor mere end nogensinde før, at bevæge sig rundt i verden på egen hånd. Det betyder at han nu får flere stimuli, flere oplevelser og alt dette skal bearbejdes i drømme om natten.
Dertil kommer, at børn naturligt i den alder, hvor de begynder at gå rundt, ofte vil virke mere klyngende og tryghedssøgende. Det handler om at de har brug for at føle sig ekstra tilknyttet for at kunne udforske verden mere selvstændigt og samtidig er han stadig så lille at han ikke ved hvor du er, når han ikke kan se dig. Man kan derfor sagtens med børn i denne alder, opleve lidt samme reaktioner, som man får hos børn i 8-10 måneders alderen, når de begynder at kravle. På den ene side vil han gerne ting selv og skubber dig fra sig - og på den anden side er han pylret og klyngende og har ekstra meget brug for at mærke at du er der for ham.
Det bedste I kan gøre er at betrygge og berolige og hjælpe ham videre i søvnen, så han hører og mærker at han ikke er alene, at I er der, passer på ham osv. Hvis det er nødvendigt sen aften at tage ham ind til jer, så må I gøre dette og ...
... giv ham den tryghed han behøver. I kan dog forsøge at putte ham tilbage i egen seng igen i løbet af natten, når du føler at pladsen bliver for trang. Det at han puttes i egen seng om aftenen og også oplever at vågne i sin seng om morgenen, kan gøre at han på sigt bedre vil kunne sove i sin seng hele natten og forbinder sin nat med netop at være i sin seng.
Som det er lige nu, så er det begrænset hvor meget han registrerer at han bliver flyttet om natten og derfor vil I godt med held kunne flytte ham tilbage, når der først er faldet ro på og han sover godt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Tænder kan naturligvis også spille ind, ondt i ørerne osv. kan sagtens give dårlig og afbrudt søvn. Men det lyder hos jer mest som tryghed, da han jo sover godt, når bare han sover hos jer ... :) Med hensyn til frembrud af kindtænder, så vil de sidste mælketænder der bryder frem ofte være de bagerste kindtænder. Disse kommer ofte fra 1½ til 3-års alderen ... så jo at få kindtænder når man er 14 måneder er tidligt, men nogle børn får meget tidligt tænder. Der er børn som fødes med tænder og der er børn, som ikke får de første tænder, før de er fyldt et år ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.