Annonce

Annonce

Svar: Vågen et par timer hver nat - 18 mdr.


4. marts 2011

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Heidi

Jeg er ked af, hvis mine råd virker forvirrende, men nogle gange er man nødt til at forsøge sig frem og hvis ikke det ene virker, så må man prøve noget andet...

Det er svært at vide præcist, hvad der sker hos jer og derfor vil jeg lige nu skrive lidt til dig om, hvad der generelt er af søvnproblemer med den alder din datter har, og også skrive lidt om hvad du kan forvente. Jeg tænker at du så måske selv ud af dette kan se, hvad der måske er årsag hos jer, for hvis du kender årsagen er det ofte også lettere at finde en løsning. Og selvom dette ikke er tilfældet, så kan det nogle gange give ro, bare at vide, at det f.eks. handler om alder og udvikling og ikke fordi I nødvendigvis gør noget forkert.

Generelt vil børn i jeres datters alder have brug for at sove en lur dagligt. Denne lur vil ofte vare 2-2½ time og om natten vil barnet sove 11-11½ time. Børn vil altså i denne alder gennemsnitligt sove 13½ time i døgnet. Dette mere for at du kan regne lidt på, hvor meget din datter sover om dagen, hvornår hun puttes og hvornår I står op.

Børn har også rigtig meget glæde af en fast puttetid og en fast stå op tid. Det giver en god rytme dagen igennem. Også tidspunkter for lur, leg, spisning osv. i løbet af dagen er vigtigt i forhold til det indre ur, og fornemmelsen for at skulle sove.

Børn vil også i 18-20 måneders alderen have en periode, hvor de ofte har svært ved at overgive sig til søvnen om aftenen. De vil i denne alder også kunne vågne med skrig om natten, græde og være tydeligt kede af det og have meget svært ved at finde ro. Dette handler om at de lige nu begynder at få mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

For alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes og det bliver det når hun drømmer. Derfor vil børn i denne alder godt kunne vågne op med skrig, være rigtig kede af det og næsten virker til at have mareridt og de kan virke meget tryghedssøgende i denne alder.

Derfor er det vigtigt at I giver jeres datter den nærhed og ro som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten.

Det kan være en god idé at I sætter jer hos hende om aftenen, prioriterer at bruge lidt ekstra tid på hende der, giver hende lov til at mærke at I er der for hende ...


Annonce

... 100 pct. Og så skal I tale med hende om dagen, hvad der er sket af gode og mindre gode ting, så I hjælper hende med at få noget af det bearbejdet inden hun skal sove. Ingen af os kan sove med hovedet fyldt af tanker, derfor skal I hjælpe hende af med hendes tankemylder inden sengetid, ved netop at tale lidt med hende om dagens hændelser; "i morges da vi stod op, så fik du havregrød - mmm det smager godt, så kørte vi i vuggestue og så legede du med ..., men så faldt du og slog hul på knæet, AV! det gjorde ondt, og så fik du plaster på ..." og så kigger I på plasteret og mindes og får bearbejdet den episode.

Der må gerne være lidt dæmpet belysning og hun skal have en bamse eller et andet sovedyr at sove med. Sengen skal være rar at ligge i, døren skal være åben ind til værelset, så hun stadig kan høre jer og mærke at I er der. Det er vigtigt at hun er fuldstændig tryg.

Det er sådan generelt, hvad du kan forvente, hvad der sker udviklingsmæssigt lige nu.

Hos jer har problemerne stået på i ½ år og så kan du naturligvis sige, at det ikke kan handle om alder og udvikling ... Men det kan det jo stadigvæk godt. Der kan jo være forskellige ting der spiller ind hele tiden, som gør at det hele tiden er svært for jer ... For ½ år siden var det måske det, at hun startede i dagpleje, derefter det at hun begyndte at gå og bevæge sig rundt i verden på egen hånd, skulle øve sig i adskillelse fra jer. Og nu er det så hendes spirende farefornemmelse der gør sig gældende.

Det kan også være at der er et eller andet I har gjort, eller måden I putter hende på, signaler I sender eller andet, som spiller ind ... det kan jeg desværre ikke se herfra hvor jeg sidder. Men du er nødt til at overveje om I har gjort noget der kunne være uhensigtsmæssigt og som nu følger med, enten som en dårlig vane eller som en erfaring.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


En erfaring kunne være et barn, der f.eks. har fået lov til at græde i sin seng. Her vil barnet i mange måneder kunne forbinde sengen med noget som ikke er rart ... en dårlig vane kunne være at hun havde fået noget at spise midt om natten og derfor vågner fordi hun er sulten og forventer at få noget i maven. Prøv derfor at gennemtænke om det er et eller andet, noget I gør, måden I har puttet hende på, som gør at I så længe har søvnproblemer.

Og så skal I også tænke på, om der kan være noget fysiologisk som spiller ind. Måske har hun ondt, - det kunne være ørerne, det kunne være tænder, det kunne være blærebetændelse ...

Måske har hun problemer med hævede mandler og polypper - snorker hun? Hvis hun snorker, så vågner hun måske om natten fordi hun har svært ved at trække vejret sufficient.

Jeg håber at du kan bruge disse tanker videre til at finde ud af, hvad der sker hos jer og hvordan I skal komme videre.

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

7.5 mdr. og sover meget dårligt

Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.

8 årig med hjemve

Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder og sover ikke igennem om natten

Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce