Brev:
Ulykkelig putning og nat
Hej Helen
Dette brev bliver nok temmelig langt, ved ikke hvordan jeg skal korte det ned og hvor meget det er nødvendigt at fortælle. Men vi er kommet ind i en periode, hvor vi efterhånden er super frustrerede og trænger til nogle gode råd!
Vores dreng bliver snart 7 mdr., er en glad og nem dreng på de fleste områder, spiser uden problemer 3 måltider om dagen hvorefter han toppes op med ammetåre for at sikre han er mæt (får udover dette yderligere 3 ammetåre i døgnet).
Hans soverytme om dagen ligger ikke som sådan fast på nogle klokkeslæt - fra når vi vågner om morgenen, hvilket kan være alt fra 7.30-9.00 afhængig af hvordan natten har været, er rytmen; vågen 2 timer af gangen, formiddagslur 45-60 min., middagslur 1½-2 timer, eftermiddagslur ½ time og puttes aften ca. 19-19.30. Han bliver hurtig træt om aftenen og synes han er uoplagt til aftensmaden, hvis han ikke får sin eftermiddagslur. Dog er han vågen en del gange under sine lure (hvilket han egentlig også er om natten), hvor jeg må ud og køre lidt med barnevognen flere gange for at få ham til at sove igen…
For 2 uger siden begyndte han at sove på eget værelse, hvilket i starten gik fint. Rimelig hurtig at putte og uden den store gråd, sov nogenlunde og når jeg så ammede sen aften og nat faldt han til ro og kunne lægges igen i sin seng. Hvis han vågnede og havde tabt sutten, kunne jeg enten give ham den eller kortvarigt tage ham op og sidde med ham, hvorefter han sov videre.
Det skal dog siges at han aldrig har sovet igennem, har aldrig virket glad for at "overgive sig" til søvnen og har altid skulle hjælpes lidt på vej og vi har derfor også - desværre - gjort alt i vores magt for at han skulle falde i søvn uden gråd. Det har resulteret i at han meget længe blev vugget i vores arme, ofte sov imellem os mm. Er desuden også altid blevet trillet i søvn i barnevognen om dagen. Derfor var vi også meget glade da han kom på eget værelse og det så ud til at han accepterede det flot og kunne sove uden de store problemer. Samtidig øvede jeg med ham om dagen at kunne falde i søvn i barnevognen uden hjælp (har læst din metode med kun at trille hvis baby bliver ked af det) og også dette gik fint i starten.
Men nu er det hele gået i hård knude og jeg føler frustration fordi jeg synes vi har gjort alt for at få et trygt barn og gøre sovesituationen så hyggelig og rar som mulig for ham (bamse, sovepose, sang, nærvær, stille snak mm). Jeg ved ikke hvad det er han vil og hvorfor intet af det hjælper, han er nu begyndt at græde helt utrøsteligt når han puttes, slår med hovedet, vil ikke have sin sut (som han ellers elsker!), vil hverken være hos os eller ligge selv i ...
... sengen. Når han vågner om natten er han begyndt at være svær at få til at sove igen, hvor samme scene som om aftenen udspiller sig. Kan nogle gange være 1 time om at sove igen.
Synes vi har prøvet flere metoder i små perioder af gangen (har også din bog), men føler vi render hovedet mod en mur og nu er aftenen en tid vi "frygter" alle 3. Er også bange for at jo mere vores søn græder, når han skal puttes jo værre opfattelse får han af puttesituationen, hvilket måske vil sidde i ham de næste mange år. Jeg ønsker for ham at aftenen og natten bliver en ligeså glad tid som han nu synes dagen er.
Lidt bonusinfo:
Får aftensmad kl. 18 og ammes ca. kl. 19 inden han puttes. Vågner desværre ofte igen kl. 22 (hvor jeg synes det er for tidligt at amme) og så kæmper vi for at få ham til at sove videre til kl. 23, hvor han så ammes til natten.
Han stoppede for ca. 1 uge siden med natamningen (dels tilfældighed, dels ophørt behov).
Vi køre efter din metode med at lægge ham i vugge/seng, mens han stadig er bevidst om at han bliver lagt, men er træt nok til at sove videre.
Mine spørgsmål er således:
- Skal jeg vække ham om morgenen ca. kl. 7, så vi kan følge en fast sove- og spiserytme (den jeg kan se du anbefaler til børn på ca. 6-7 mdr.?) og hvordan får jeg kørt ham ind i kun at sove 2 lure om dagen?
- Vil dette evt. hjælpe til at han sover mere om natten, hvor han nu kan være vågen 4-5 gange.
- Hvad kan vi gøre for at ændre hans negative opfattelse af at skulle puttes og sove?
- Hvordan kan jeg øve med ham at han ikke skal tages op når han vågner om natten, men falde i søvn "af sig selv" i sengen? (Han græder ulykkeligt både i sengen og i favnen, men især i sengen.)
- Kan jeg gøre andet for at lære ham at falde i søvn selv i barnevognen? (Vil gerne øve dette med ham inden han skal passes ude, ønsker ikke at en dagplejemor skal lade ham græde sig selv i søvn.)
Og et lille bonus spørgsmål ang. Måltider:
- Kan læse i din bog at i 6 mdr.’s alderen er det passende med 6 amninger og at i 7 mdr.‘s alderen trives barnet med 4 skemåltider og 4 amninger, hvilket forvirrer mig lidt, at barnet skal gå fra 6 til ca. 8 "måltider". Og synes så ikke vi næsten kan bruge tiden på andet end at fodre vores søn (men selvfølgelig skal vores dreng være mæt!).
- Vil du foreslå at jeg venter med at toppe op med modermælk efter skemåltid og i stedet giver ammetåren inden en lur? (og er det derfor det ender op med 4 amninger om dagen i 7 mdr.‘s alderen som du skriver i din bog?).
Ked af det lange og evt. indviklede brev - håber det giver mening! Og mange tak for dine gode råd og en super bog!
Med venlig hilsen
Ludvigs mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
Viden om børn:
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.