Annonce

Annonce

Svar: Drypper i bukserne


7. marts 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Det lyder som om at du har forsøgt rigtig mange ting og jeg kan godt forstå at du er ved at være lidt træt af det drypperi. Det kan jeg forestille mig at din dreng også er, og det er også derfor han stiller sig så meget på bagbenene og "glemmer" det eller siger nej...

Du skal for det første være sikker på at din dreng ikke har blærebetændelse og jeg synes det vil være en god idé at få det tjekket. Det er jo synd, hvis han rent faktisk går og drypper på grund af en infektion. Det skal jo så behandles.

Derudover tænker jeg, at det vil være rigtig godt at du beder din dreng om at sætte sig ned, når han skal tisse. Det gør han sandsynligvis ikke, han har en alder lige nu, hvor han synes det er noget sjovere og han føler sig noget større, når han kan stå op og tisse - sådan gør de store drenge og far jo! Men han tømmer altså sin blære langt bedre hvis han sidder ned og netop med den alder han har, så er det vigtigt at få tømt blæren ordentligt, så han ikke går og drypper.

Jeg synes også du skal tale med ham om at det ikke er hans skyld, men at det er blæren, som driller og at I er nødt til at lære den, hvordan man gør. Han ved jo godt ...


Annonce

... at man ikke må drille og det kan være rart at fjerne skyld og pres fra hans skuldre ved netop at sige, at det er blæren som skal lære og ikke ham, men han skal hjælpe dig med at få blæren lært det. I skal hjælpe hinanden.

Han skal have faste toilettider, det vil sige altid tisse som det først når han står op, som det sidste inden han går i seng. Altid inden han løber ud for at lege, inden I kører op for at handle, i forbindelse med måltiderne - altså på de tidspunkter hvor du normalt også vil tisse eller hvor der f.eks. skal vaskes hænder. Når man er på toilettet for at vaske hænder så prøver man også lige at se om man kan tisse.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Du kan overveje om du vil indføre et belønningssystem. Det er ikke noget jeg anbefaler særlig tit, men med den alder han har og det at han lyder til faktisk at kunne kontrollere det om dagen, vil det måske være rart for ham. Det kunne være en belønning at han fik en stjerne hver gang han havde nået toilettet og ikke havde fået våde bukser og når han så havde samlet 10 stjerner, så kunne det udløse en tur i biografen eller et eller andet som han kunne synes var rart.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce