Svar: Har svært ved at nå ind til vores søn

---

Kære bekymrede forældre

Tak for jeres brev - dejligt at høre fra jer igen :)

Når man har tre børn, så er det naturligt meget tydeligt, når især den ene skiller sig ud og det er rigtig fint, at I forsøger at rumme dette og møde børnene med de forskelligheder de nu hver især har.

Jeg har lidt forskellige tanker som jeg gerne vil dele med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I synes I kan bruge :)

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvordan graviditeten og fødslen af tvillingerne har været. Var de indlagt på neonatalafdelingen, var der forskel på jeres dreng og datter i de første måneder efter fødslen, havde de forskellige behov og hvordan reagerede I som forældre på dette? Jeg spørger, fordi I skal vide, at der er noget som hedder "spædbarnsterapi" - og ja, jeg ved godt at det kan lyde som noget meget alternativt, men jeg har faktisk hørt historier om f.eks. tvillinger, hvor den ene tydeligt er langt mere sårbar end den anden og hvor det faktisk bunder i et fødselsforløb og efterfødselsforløb, som har været svært ...

Derudover tænker jeg også om jeres dreng kan have det der hedder "sanseintegrationsproblemer". Når vi skal forholde os til verden, så bruger vi vores sanser. Og her tænker jeg på alle vores sanser - vores følesans, balancesans, vores evne til at mærke andre og mærke os selv, vores høresans osv. Det hele hænger sammen og vi er dybt afhængige af at vores sanser fungerer godt, når vi skal forholde os til den verden vi lever i. Så når børn har svært ved at forholde sig til verden, så kan det skyldes at de har nogle sansemæssige problemer, at deres sansemæssige bearbejdning ikke fungerer optimalt.

Nogle børn har problemer med en enkelt sans, andre børn har problemer med flere sanser og når jeg læser jeres brev og beskrivelse af jeres dreng, så slår det mig, at han måske har et problem her ... Det at han har utrolig let til tårer, trækker sig og ikke har ret mange venner, helt vil side og lave puslespil og læse bøger - det kan godt være tegn på at han har brug for stimulering af nogle af sine sanser.

Børn viser det på forskellig måde, nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro...

Behandlingen er sansemotorisk træning og det minder meget om leg. Barnet skal hoppe, trille, gå balance, slå koldbøtter, gribe og kaste en bold, gynge i hængekøje osv. Og en del af behandlingen kan også være at barnet f.eks. skal "børstes" på kroppen, have massage, rulles ind i et tæppe eller lignende. Der er private ergoterapeuter der tilbyder dette.

I fortæller at der ikke skal skældes ret meget ud, en lille irettesættelse og han bliver enten ked af det eller lader som ingen ting. I føler at I har svært ved at nå ind til ham.

Jeg tænker at dette også kan handle om, at han har svært ved at finde ud af, hvordan han egentlig skal reagere og at det måske hænger sammen med at han, som I også selv skriver, har et lavt selvværd. Og det er nok ...

---

---

... dette I skal prøve at arbejde lidt med ...

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan:

- Når man har selvtillid, så har man tillid til sine evner, når man har selvværd, så har man en oplevelse af at have værdi

- Selvtillid handler om at kunne noget, hvor selvværd handler om noget vi er.

- Når vi GØR noget, får vi selvtillid. Men når vi ER noget, får vi selvværd.

- Hvis man har tillid til sine færdigheder, så har man selvtillid. Men hvis man værdsætter sine egenskaber, så har man selvværd.

---

---

---

Det er rigtig godt, at I ikke længere skælder ham så meget ud, men i stedet forsøger at forklare ting stille og roligt. Det er vigtigt at have klare regler - og det er vigtigt at I forklarer jeres dreng, når han gør noget forkert, når han bør handle anderledes end han gør. Men det er vigtigt at gøre det med respekt for hans personlighed. Det er vigtigt at han føler sig anerkendt og mødt. Hans selvværd styrkes, når han tror på, at det han gør er godt. Når han oplever at han er god nok som han er, når han oplever at han har en værdifuld plads i jeres familie, at han er en del af det fællesskab der skal være imellem jer alle fem.

Og det er så det næste, som måske er udfordringen hos jer. Jeg kunne forestille mig, at han måske føler sig lidt klemt. At være dreng og tvilling til en pige, kan være svært. Piger er jo ofte lidt mere modne og lidt hurtigere til mange ting og han kan godt føle sig 'forkert' i forhold til sin søster, han kan måske godt have et mindre værd i forhold til hende. Er der noget som han er rigtig god til, som hun ikke mestrer? Og er der også fokus på det han kan og som gør ham til noget særligt?

For jeg tror det er vigtigt og når jeg siger, at han måske er lidt klemt, så er det fordi han jo så også har en lillebror - altså en dreng, men som måske 'tonser' lidt mere ud i verden, viser mere temperament og gå på mod og som samtidig jo er den søde, som alle synes er charmerende...

Jeg tænker at I skal arbejde rigtig meget med, at sikre ham følelsen af at have værdi og følelsen af at have en vigtig plads i jeres familie.

Han må ikke føle sig tilsidesat, han skal føle at han har en vigtig rolle. Han skal føle at han er ligeså elsket som sine søskende. Han skal føle at han er ligeværdig til jeres kærlighed. Han skal føle at han bliver set og hørt, han skal føle at hans mening tæller.

Jeg tror, at hvis I arbejder med nogle af disse ting, så vil I også se en dreng der blomstrer og som får det meget bedre end han har det nu. Og tænker også, at beslutningen om hvorvidt han skal i skole, så må afhænge af, hvordan tingene udvikler sig - for måske har han bedst af at få lov til at køre sit eget løb og ikke altid have følelsen af at 'halte efter sin søster'. Derudover synes jeg at I skal lade børnehaven komme med en udtalelse om, hvorvidt de synes jeres dreng er skoleparat og om de vil anbefale at børnene følges. Hvis de starter i skole samtidig, skulle I måske overveje, at lade dem gå i hver sin klasse ... :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---