Svar: Fællesputning og fælles soveværelse - eller...?
Kære familie
Det er en kvik og klog dreng I har jer der, når han spørger "hvorfor er jeg den eneste, som skal sove alene?", for det har han jo fuldstændig ret i, det er meget flot udtrykt:)
Som udgangspunkt er det derfor en god idé at drengene enten sover i hvert sit værelse eller sover sammen. Og jeg synes det er et forsøg værd at lade dem sove i samme rum og hvis det så ikke lykkes, så må de sove hver for sig.
I første omgang handler det nok meget om at lillebror skal lære at sove i sin egen seng. Som det er lige nu, så falder han i søvn i jeres seng og ligger sammen med en af jer. Det er I nødt til at ændre på - han forbinder ikke sin seng med at sove og det er han nødt til, hvis han skal sove samtidig med storebror og i samme værelse.
Det vil også være rigtig godt at I allerede nu begynder med en fast stå op tid og ikke lader drengene sove til de vågner af sig selv. Det har nemlig stor betydning for dagens rytme og dermed også for puttetidspunktet om aftenen og at det kan lykkes at putte dem om aftenen - at de følger nogenlunde ens rytme dag for dag.
Et barn på 1 år vil normalt have brug for ca 13½ times søvn i døgnet. Det kan være en middagslur på 2 timer og en nattesøvn på 11½ time - eller tre timers søvn om dagen, evt. fordelt på 2 lure og en nattesøvn på 10½ time. Det må I gøre, som I fornemmer passer bedst til lillebrors behov.
Et barn på 3½ år vil ofte have brug for at sove ca 12 timer i døgnet og vil ofte springe middagsluren over.
Det betyder altså at I godt kan arbejde på at drengene sover 11½-12 timer om natten for begges vedkommende og det betyder altså også, at hvis de skal op allerede kl. 06 så skal de faktisk i seng allerede kl. 19 ... Det er gennemsnitlige tal, så nogle børn sover mere (og sover f.eks. ekstra om dagen) og andre børn sover lidt mindre - og det er helt okay.
Det er vigtigt at begge børn føler at de bliver set, mødt og hørt og hvis det er meget vigtigt for den store at have jer for sig selv om aftenen, fordi det netop er der på sengekanten at I er der kun for ham - så er det måske ikke en god idé at de sover i samme værelse ... Modsat, hvis han synes det er dejligt og trygt - og måske føler det mere fair, så er det jo godt, at lade dem sove sammen, han lyder også til at være en dreng, som vil kunne sige "børnene sover sammen og de voksne sover sammen" og synes det er en rimelig ordning. så I må forsøge at finde ud af, hvad der kan passe bedst hos jer.
Ritualet fungerer for storebror og det er som sagt det at lillebror i første omgang skal lære at sove i sin seng, som I skal arbejde på. Det kan en overgang være en mulighed at give ham flasken i sengen. I kan elevere hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt og så lade ham finde roen med flasken, der hvor han skal sove - så han begynder at forbinde sin seng med at skulle overgive sig til søvnen.
I kan sidde hos dem på værelset, læse godnathistorie højt, vise dem billederne fra bogen skiftevis og her naturligt prøve at være der for dem og tilgodese dem begge - men også have små regler i forhold til lillebror om at han skal lægge sig ned i sin seng. Han er jo stadig så lille, at han naturligt har brug for jeres nærhed og det er begrænset, hvor meget I kan forlange. Det er også naturligt at han har brug for at tumle rundt, brug for at komme af med lidt energi inden han skal sove og han må godt tumle lidt omkring - ...
... men det er vigtigt at forklare ham stille og roligt, at han også skal ligge ned og slappe af. En sætning som "læg dig ned skat" vil han sandsynligvis hurtigt kunne forstå og netop det, at han selv lægger sig vil gøre at han også bliver liggende. Modsat, hvis I konsekvent lægger ham hver gang han rejser sig, så vil han ofte rejse sig igen og igen og det bliver hurtigt til en leg :)
Lillebror lyder til at have det jeg kalder for søvnassociationsproblemer. Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting vi har behov for, for at kunne falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende ofte at læse en bog, gætte kryds og tværs, lytte til et stykke afslappende musik eller lignende. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.
Der er gode søvnassociationer:
Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. Øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.
Der er mindre gode søvnassociationer:
Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Hos jer, lyder det som om at jeres dreng er afhængig af at sove sammen med jer, han er afhængig af at ligge tæt op af dig og måske også afhængig af sin flaske, for at kunne sove ...
Det er stadig vigtigt at han får sin mælk og ikke er sulten. Det er rigtig vigtigt at han får mad og væske nok dagen igennem for at sove godt om natten og I må meget gerne indføre en godnatgrød som en del af putteritualet, så han med sikkerhed har mad i maven. Flaske har han stadig brug for, den kan på sigt erstattes af en kop med mælk og lige nu er det rigtig vigtigt at han ikke falder i søvn med flasken i munden.
Det samme gælder i forhold til at falde i søvn sammen med jer, så længe I sover sammen og derefter flytter ham til egen seng, så vil han naturligt blive ked af det og frustreret, fordi han vågner op og registrerer at tingene er anderledes end da han faldt i søvn ...
Vi vågner alle sammen 10-15-20 gange hver nat, vi skifter stilling, trækker dynen om os, sparker dynen af, putter os ind til vores partner osv. Når vi har disse små opvågninger så registrerer vi at alt er som da vi faldt i søvn og hvis din dreng falder i søvn i din favn eller med flasken i munden, så vil han naturligt fornemme, at han mangler dette, når han har sine opvågninger og vil klynke og være urolig indtil han kommer over til dig eller får flaske igen....
Han skal sove uden afhængigheden af jer og flaske og det er vigtigt at han registrerer hvor han puttes og at han hjælpes ind i søvnen og videre i søvnen uden at være i favn og uden flaske. I stedet må han beroliges med dine kærtegn, beroligende ord osv.
Det handler altså alt sammen om søvnassociationer og det er meget vigtigt at I nu overvejer, hvad søvnassociationer I giver jeres yngste dreng. Det har stor betydning at I får indført ritualer, som kan tilgodese jer alle på sigt :)
Jeg håber I kan bruge lidt af disse overvejelser videre, fortsat held og lykke med dem begge :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Kejsersnit (Sectio Caesarea)
Kejsersnit er for nogle kvinder den bedste og eneste måde at føde barn på og det kan foregå akut eller planlagt. De fleste kejsernit foretages efter råd fra læge, men nogle kvinder ønsker også at få foretaget kejsersnit, selvom der ikke er lægelige grunde til det.
Når du føder ved kejsersnit, vil du enten blive fuldt bedøvet eller blive bedøvet med en nål i ryggen og du vil derudover få lagt et kateter op i din blære. Din mave bliver desinficeret og dækket med et sterilt klæde....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S