Svar: Over og sove i egen seng
Kære glade løvemor
Dejligt at høre at det fungerer for jer med flaske og modermælkserstatning nu og at ammestoppet har været så godt for jer begge, ja for hele familien :)
Det er super fint at jeres dreng nu er begyndt at sove to lure dagligt og det er, som du skriver, med til at han nu begynder at kunne blive puttet omkring kl. 19.30-20 og således sove i god tid om aftenen.
Når han nu er 6 måneder gammel, så skal han også have meget mere mad, flere måltider dagen igennem og meget mere variation, derfor vil jeg lige sende dig en plan for dagen, som den kan se ud nu. Planen for dagen, indtaget af mad, rytmen om dagen, har naturligt noget at sige, i forhold til forventningerne om at kunne sove igennem om natten:)
Plan for dagen:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop og kan også tilbydes flaske her
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og begynder at sove uden mælk til næste morgen tidlig
Ved at tilbyde flaske sen aften inden I selv går i seng, kan I være heldige at han begynder at kunne sove fra midnat til næste morgen tidlig uden at få mælk. Det kan være rarere end at skulle op og give mælk kl 02 ... Men I må naturligvis også gerne bibeholde en rytme, hvor han får mælk kl 20, 02 og 06, det er også helt okay, hvis det fungerer bedre ...
... :)
Da han nu får flaske og trives med dette, så er det helt naturligt at mælken indgår som en fast del af hans putteritual. Det der er vigtigt er, at han ikke falder i søvn med flasken i munden. I kan derfor gøre to ting:
1. Holder ham i favn, giver ham flaske og putter ham fra favn og ned hvor han skal sove i sin egen seng, lige inden han falder i søvn. Eller
2. Putter ham i seng, giver ham flasken imens han ligger i sin seng og han skal så slippe flasken lige der, hvor han kikker på jer, smiler, triller om på siden og falder i søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det der er vigtigt er altså at han lige når at registrere at han ligger i sin seng og han forbinder sin seng med stedet hvor han skal sove. Det er vigtigt at han ikke falder i søvn i jeres favn, ikke falder i søvn i jeres seng og ikke falder i søvn med flasken i munden - men lige fornemer, hvor han er og er uafhængig af at have noget i munden for at kunne sove.
Hvis I vælger at give ham flaske i sengen hvor han ligger, så elever hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt, for at forebygge tilbageløb af mælk til mellemøret. Det kan I gøre ved at komme en lille pude ind under madrassen i hovedenden af sengen - han er for lille til hovedpude, men hele madrassen kan løftes lidt, så han ligger lidt højere med hovedet.
Med hensyn til at sove på eget værelse så kan det faktisk være ganske fornuftigt at forsøge dette nu. Netop med den alder han har, så er risikoen for vuggedød noget mindre, han kan hun selv skifte stilling under søvn. Samtidig er han stadig så lille at han sandsynligvis vil acceptere et nyt putteritual bedre nu end når han bliver 8-10 måneder gammel og kommer i separationfasen - i hvert fald kan det være sværere at putte ham på eget værelse i den alder, end det er lige nu. Han bliver jo mere og mere bevidst i takt med at han bliver ældre.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.