Svar: Spisning - dreng 6 mdr.
Kære Magnus' mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Når jeg ser jeres plan for dagen så tænker jeg umiddelbart, at Magnus for alt for meget mælk. Derudover vil det være rigtig godt at du kører en fast rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur og først mælk inden hans skal sove igen. På den måde sikrer du bedre plads i maven til begge ting.
Jeg tænker også at hans problemer med forstoppelse spiller ind, og det er rigtig godt og også vigtigt at du holder hans mave igang med laktulose - hen af vejen skal maven holdes igang via maden og variation af mad, men lige nu er det vigtigt at der er passage. Det er helt normalt at indtaget af mad og appetitten nedsættes eller forsvinder, hvis barnets mave ikke fungerer.
Og så tænker jeg også at han har brug for meget mere smagsvariation nu, han har fået skemad siden han var 4½ måned og han har brug for noget nyt og spændende. Det er fint at du er gået over til de grovere grødtyper, men han skal også have mad i hånden som han selv kan sidde med, han skal have masser af grøntsager og du skal tilsætte kød og fisk i grøntsagsmosen. Han må også gerne få lidt af jeres sovs og skal i det hele taget have mad, der tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, mad med mere smag og bid.
Jeg vil anbefale dig at du starter hvert måltid med at give ham lidt i hænderne, at gumle på, opbløde med spyt, sutte saften ud af. Det styrker ham for det første mundmotorisk, men det sætter også gang i mave-tarm funktionen, det stimulerer til spytdannelse og så bliver han naturligt opmærksom på at det er spisetid og forberedes på hvad der nu skal ske. Derudover er det dejligt at få noget at gumle på, hvis han er ved at få tænder ...
Så start hvert måltid med lidt hånden og imens han gumler, så laver du grød og mos klar, som du så følger efter med.
En plan for dagen, lavet med udgangspunkt i dine ...
... angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 5.30/6.00 vågner og ammes
Morgen 7-7.30: Tilbydes frisk blød frugt, f.eks. en appelsinbåd at sutte på, og der følges efter med havregrød, vand af kop.
Laktulose kan gives sammen med lidt frugtmos
Ammes og puttes til formiddagslur som nu
Frokost 11: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på og du følger efter med grøntsagsmos, hvori der nu tilsættes kød eller fisk. Vand af kop.
Tilbydes lidt frugtmos ca kl. 13 (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 14
Eftermiddag 16.30: Denne amning bibeholdes for at sikre at han ikke søger brystet ekstra om natten, fordi han mangler mælk. Han må her om eftermiddagen igen gerne få lidt frugt i form af frugtmos eller frisk frugt i hånden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Aften 18: Ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende og igen følges der efter med grøntsagsmos - med kød eller fisk. Udgangspunkt mere og mere i jeres mad, der skal være smag og variation. Vand af kop.
Kan tilbydes laktulose sammen med lidt frugtmos
Ammes og puttes til natten ca 19-19.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se så indgår der flere små måltider mad, herunder også frugtmos og frisk frugt som mellemmåltider og det vil være godt til at sætte maven lidt igang.
Planen er lavet sådan, at han starter med skemad når han vågner og slutter med mælk inden han skal sove igen. Der er skruet ned i amningerne og det er vigtigt for at give plads til anden og mere mættende mad. Tingene hænger jo sammen :)
Du skal ikke være urolig for hans indtag af laktulose, han må gerne få dette og det er netop vigtigt for at holde maven igang og sikre hans indtag af mad og dermed trivsel.
Håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder