Annonce

Annonce

Svar: Ammer stadig meget om natten


20. marts 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Trine

Håber det er gået godt med arbejdsstart og far på orlov - det er altid godt at få en god start :) Og velkommen til :)

Med den alder Gustav har, så vil det være relevant at han ammes 2 gange i døgnet og disse to amninger kan meget fint ligge aften og sen aften eller aften og én gang i løbet af natten. Men derudover bør han ikke ammes, men skal lære at sove uden bryst i munden. Han skal heller ikke have flaske, der er ingen grund til at introducere denne nu, den skal alligevel fjernes, når han er 12 måneder og det er ikke ekstra mælk han har behov for, så flasken skal I ikke spekulere i.

Det er fint at du holder fokus på at han skal have masser af mad, så han bliver mæt nok hele dagen igennem. Men det er også vigtigt at han får mad i stykker. Det handler ikke kun om at lære at tygge, men også om at han bliver stimuleret på en anden måde, når han spiser selv. Han skal have en fysisk og mental træthed, for at kunne sove godt og her er maden i hapsere vigtige.

Derudover så er det sådan at maden vi spiser, sammensætningen af fødevarer også påvirker vores søvn og søvnkvalitet og det betyder at det er vigtigt at han får f.eks. kød, fisk, grøntsager, brød og gryn til frokost, men også om aftenen. Han har brug for det man kalder for tryptofanholdige fødevarer og det er helt fint at I giver ham grød at sove på, men han skal også have rigtig mad, familiemad om aftenen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, rognguf, makrel, tun. Skal også have kogte grøntsager i stykker, stykker af frikadelle, lidt rejer, ½ hårdkogt æg osv. Og må stadig meget gerne suppleres med grøntsagsmos med kød og fisk ved siden af, så han bliver mæt nok. Men han skal have begge dele :) Vand af kop.

Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, tilbydes en portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, banan eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, fiskefrikadeller, almindelige frikadeller, kartoffelmos og millionbøf, hamburgerryg osv. Sødmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet, så ...


Annonce

... I er sikre på at han ikke går sulten i seng.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. ELLER forsøger at aflede og berolige uden at give for meget bryst og så først amme ham meget tidlig morgen, hvorefter han så sover videre til dagen starter.

Det er vigtigt, når du vil stoppe med at amme din dreng, at du for det første sikrer dig, at han har fået både mad og væske nok hele dagen igennem. Derudover er det vigtigt at han får en substitut for brystet, en ny måde at komme videre i søvnen på og det vil derfor være en god idé at du i første omgang forsøger at berolige ham og få ham videre i søvnen uden at amme ham hver gang.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvis han kun vil brystet, så må du tage ham over til dig og amme ham kortvarigt. Det er vigtigt kun at give ham brystet som beroligelse og så lirke brystvorten ud af munden på ham. Samtidig med at du gør dette, så vil det være rigtig godt at kærtegne ham, holde ham i hånden, vugge ham lidt på hoften imens han ligger ved siden af dig i sengen. Så du på sigt kan nøjes med netop at gøre disse ting og helt undlade at give ham brystet. I førte omgang vil det derfor sandsynligvis være rigtig godt at lade ham komme over til dig, finde roen og lære at sove netop med din nærhed, men stille og roligt så lære ham at komme videre i søvnen uden at I behøver ligge sammen.

Du kan altså godt tage det i etaper, hvor han vænnes fra brystet mere og mere og nye ritualer sættes ind. Hvor han starter med at være hos dig, men stille og roligt kan beroliges og komme videre i søvnen med de nye ritualer, hvor han ligger og uden at han behøver komme over i din seng.

I kan overveje om han vil have glæde af bare at kunne mærke dig, en beroligende hånd på brystet osv. for at kunne sove om natten. Siden af hans tremmeseng kan fjernes og hans seng kobles til din, så han stadig lærer at sove i egen seng, men så du samtidig kan røre ham og lade ham mærke at du er der. Eller I kan sove sammen i dobbeltsengen, men med afstand, for det er vigtigt at han ikke bare selv kan søge og tage brystet natten igennem.

Og så kan I også overveje, at mor flytter ud af soveværelset i en periode. Du kan amme ham aften og sen aften og hvis han så vågner om natten, så kan far trøste og berolige med kærtegn, fysisk varme og masser af nærhed. Far kan af gode grunde ikke amme, men kan sagtens give den tryghed jeres dreng søger :)

Rigtig meget held og lykke med det projekt!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for din altid rigtigt gode brevkasse, med masser af nyttige råd og gode, personlige og vedkommende svar.

Jeg glæder mig altid til at modtage svar fra dig.

Sebastians mor


Annonce