Svar: Ændret adfærd og søvnmønster efter sygdom
Hej med dig
Der er igen tvivl om at den dårlige søvn I oplever hos jer i øjeblikket, hænger sammen med sygdom. At den for tidlige fødsel, behandlingerne osv. også spiller ind, kan naturligvis ikke udelukkes, men den sygdomsperiode jeres dreng har været igennem med hoste, forkølelse, mellemørebetændelse, smerter osv. vil naturligt ødelægge alle tidligere og gode søvnvaner.
Børn med væske i mellemøret eller mellemørebetændelse vil ofte godt kunne blive puttet og falde i søvn, men når de har ligget i stykke tid, begynder det at gøre ondt. Når man tager barnet op, når barnet kommer på højkant så letter trykket i ørene, barnet falder til ro, kan puttes og sover så igen - indtil trykket i mellemøret atter stiger og barnet igen får ondt, græder, fordi det vækkes af smerten.
Når børn har perioder hvor de hoster, når de har problemer med astmatisk bronkitis eller i det hele taget problemer med følsomme luftveje, så vil de ofte også sove dårligt. De bliver vækket af hosten, det kan gøre ondt at have hosteanfald og det kan også være klaustrofobisk at vågne, føle at vejrtrækningen er hæmmet og hoste for at få luft ...
Selvom barnet er i behandling, selvom barnet har fået lagt dræn, får spacer eller andet, der skal afhjælpe barnets symptomer og selvom barnet er erklæret rask, så hænger søvnproblemerne ofte ved i en længere periode efterfølgende. Det handler om at kroppen husker.
Et barn, der gennem længere tid har været syg, har haft smerter, har hostet, har haft feber og som har fået afbrudt sin søvn igen og igen, skal næsten betragtes som barn, der skal lære at sove helt forfra. Sygdommen har været skyld i at der er blevet etableret nogle søvnmønstre, som I forældre nu skal være forberedte på skal ændres.
Selvom det ikke mere gør ondt, så har kroppen og barnet fået en (u)vane med at vågne. Der går ofte et stykke tid, før barnet vågner og registrerer, at det faktisk ikke gør ondt mere. Derfor vil det ofte også være sådan, at barnet har ekstra meget brug for at mærke forældrene, brug for at komme op i favn, brug for at blive holdt og blive betrygget i at "faren" er væk nu og det er derfor rigtig godt at far hos jer, går ind og tager jeres dreng op, vugger og beroliger og betrygger. Det er vigtigt for at han på sigt igen begynder at kunne sove trygt og godt.
Det kan sagtens tage flere uger, før barnets kropslige hukommelse er "slettet", så det forstår, at det sagtens kan falde i søvn igen, når det vågner om natten, for alt er i skønneste orden. I skal her passe på ikke at blive for frustrerede og tro at alt er galt for evigt - for hvis I går i panik og bliver frustrerede, så er I anspændte og det kan også skabe en stemning, som gør barnet yderligere utryg og derfor kan perioden også forlænges unødigt. Så prøv at tage det roligt, selvom det er hårdt og det er svært - jo mere rolige I er, jo mere smitter roen også af på jeres børn.
Og så tænker jeg også at det er helt okay, at han (de) får 2 flasker i døgnet - faktisk anbefales det at de får 400ml mme ...
... dagligt indtil de er 1 år. Selvom de får ekstra jern, fordi de er født for tidligt og selv om du korrigerer deres alder, så må de stadig godt få flaske aften og sen aften. Og det er okay, hvis flasken lige nu kan give ekstra ro, så en flaske at sove på og en flaske sen aften, kan måske give den ro I alle har behov for om natten :) I princippet skal de jo nok ses som børn på 9 måneder og mange børn vil i denne alder have brug for 3 flasker i døgnet (mellem 500-600ml mælk).
Derudover vil jeg lige sige, at det lyder som om at de bliver puttet meget tidligt - I fortæller at I spiser aftensmad kl. 18.30 og at de puttes med en flaske 18.30. Det lyder også umiddelbart som om at de falder fint i søvn begge to og det er helt okay at putte dem der - men I skal lige overveje om der også kan være opvågninger i nattesøvnen, fordi de måske sover en del om dagen og puttes meget tidligt til natten ...
En dagsplan kunne se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jern og vitaminer), vand af kop.
Formiddagslur - sover måske 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg. Suppleres stadig med grøntsagsmos med kød eller fisk, må også gerne få kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg eller lignende. Vand af kop.
Evt. flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30, sover her måske 2 timer
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, banan, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal være mos og mad i stykker, vand eller mælk af kop.
Suppleres gerne med en godnatgrød som en del af putteritualet, så du sikrer dig at de ikke går sultne i seng
Flaske og puttes til natten 19.30-20 (altså egentlig en time senere end nu, men naturligvis afhænger det af hvor meget og hvor sent de sover i løbet af dagen :))
Sen aften 24: Flaske og sover uden mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med grød.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé om, hvad I kan forvente af drengene lige nu - eller måske snarere arbejde lidt hen imod :)
Det vil være rigtig godt at arbejde på at komme tilbage til den gamle rytme, med 2 lure dagligt og ialt ca 3 timers søvn, som Felix tidligere har trivedes rigtig godt med. Det er rigtig godt at lade ham sove i egen seng og det vil være godt at elevere hans hovedgærde så han ligger højere med hovedet.
Sørg for at der er frisk luft i rummet hvor han skal sove, luft godt ud 2-3 gange dagligt - gør det at du åbner vinduerne inden han skal sove og lukker dem, når du putter ham. Lad dynerne været slået til side, så de bliver luftet igennem. Sørg for at vaske dyner, betræk, tæpper osv. jævnligt, så der ikke er for meget støv som kan irritere hans luftveje.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham - ja med dem begge to :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.