Svar: Det med maden
Kære Mette
Det med maden har fra start været rigtig svært for jer og spørgsmålet er, hvad det skyldes - rigtig mange ting kan spille ind og jeg vil gerne give lidt forslag og tanker med på vejen og så må du vurdere, hvad du kan bruge og hvad der ikke passer på jer :)
S.´s start på livet kan have noget at sige, børn der er født for tidligt, kan have svært ved at finde ud af det med at spise, de kan have mundmotoriske problemer, umodent tarmsystem og andre ting, som gør det med maden svært.
Sygdom kan spille ind - hvis han har været syg i længere perioder, haft nedsat appetit, smerter, feber, kvalme osv. kan det sagtens gøre, at man får svært ved at komme rigtigt igang med skemaden.
Hvis du har presset ham til at spise, så han ikke har fået lov til at styre det selv ... måske naturligt for at sikre ham næring og af afmagt over at han ikke spiser nok.
Det kan være hvis han er kommet for sent igang med maden, så det naturlige vindue, det vil sige den naturlige lyst til at smage og putte i munden er passeret ...
Dit forhold til mad kan have betydning. Det har noget at sige, hvordan du selv har det med at spise og hvad signaler du sender omkring måltiderne.
Stemningen omkring bordet kan spille ind. Det er vigtigt at der er ro på, at I hygger jer og nyder maden. Hvis der er en dårlig stemning, hvis fjernsynet kører, hvis I ikke er koncentreret om maden og mad mere er noget der skal overståes, så påvirker det naturligt børns lyst til at spise.
At er I er flyttet til et andet land, nye lyde, stemmer, lugte, - uroen, stress i det hele taget har stor betydning. Hvis du selv stresser og har svært ved at finde roen, kan det påvirke ham.
At variationen ikke har været der og han derfor er kørt træt i at spise, fordi det er for kedeligt ...
Det kan også være at du har madet ham for meget og ikke ladet ham selv spise, måske fordi du synes det sviner for meget og er noget rod, fordi der kommer mere på gulvet, tøjet og i håret end ind i munden. Det kan gøre at han ikke selv "gider" fordi han ligesom har lært at det er bedre og for ham nu også langt lettere at lade jer ...
Det kan være at han har rigtig svært ved at fornemme mæthed og sult. Det er naturligt at små børn ikke kan dette, men når man er 16 måneder gammel, skulle man naturligt gerne kunne fornemme, om man har brug for mad og drikke eller ikke ...
... har ... Det er vigtigt at børn tilbydes små hyppige måltider og at de fra starten vænner sig til at spise jævnligt. Hvis sult mæthedsfornemmelsen ikke er til stede, hvis man har et barn som ikke giver lyd fra sig selvom det er sultent, så er det vigtigt stadig at give barnet mad. Man kan tale om en næsten "mekanisk spisning", hvor barnet på faste tidspunkter skal tilbydes bestemt mad og bestemt mængde, for at barnets krop begynder at føle behov for også at spise og igen, sender naturlige signaler om at have behov for mad. Måske lidt det du nu er igang med, når du giver sen morgenmad og tidligere frokost ... :)
Nogle børn spiser også så selektivt, at de spiser fødevarer efter farver. Læg mærke til om han helst spiser bestemte fødevarer - er det f.eks. altid mest pasta der ryger ned, havregrød og ris, pære og banan, så er han måske mest til lyse fødevarer og ville aldrig drømme om at spise rød peberfrugt.
Hvis han f.eks. helst spiser brun mad, så giv ham øllebrød, kartofler, grøntsager, kød osv. med brun sovs, bag mørkere former for brød osv. Det kan være en måde at få ham til at spise mere og mere varieret på - netop at fokusere på om farvevalg påvirker ham og så gøre ham tryg ved at holde sig til de farver som han helst spiser og så stille og roligt få introduceret noget nyt.
Med den alder han har nu, kan han spise selv både med fingrene, gaffel og med ske. Netop omkring 16 måneders alderen vil de fleste børn mestre teknikken at spise med ske ... Og det er vigtigt at I forsøger at lære ham dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal naturligvis være opmærksom på om hans dårlige spisning kan være symptom på at noget andet er galt - enten i jeres hverdag, hans miljø osv. eller noget iboende i ham selv. Har han brug for hjælp, har I brug for hjælp ude fra for at finde ud af, hvorfor han ikke spiser - det må en læge vurdere :)
Og så skal du naturligvis også holde fast i at han umiddelbart trives og at andre ikke ser problemerne, må være fordi han ser sund og rask og velnæret ud - han lyder altså ikke som et barn der mangler noget. Så et eller andet må han jo få og evnen til at optage næringen fra den mad han får, den har han ... - og det er jo godt.
Jeg håber du kan bruge lidt af dette videre, som sagt er der mange mulige årsager til at børn ikke spiser, og måske kan lidt af mine tanker hjælpe videre på vej :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor