Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med middagslur og flaskeafvænning efter sygdomsperiode


21. marts 2011

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Problemer med middagslur og flaskeafvænning efter sygdomsperiode

Kære Helen

Mange tak for de svar du sendte på mine sidste spørgsmål. Det var rigtig rart at få lidt klarhed og råd ang. det med natteskræk. Med hensyn til det at falde i søvn til natten, så hjalp det rigtig meget at vi gik ned på 1 lur dagligt. Det var slet ikke noget problem at trække den i løbet af formiddagen, og så sov hun faktisk allerede første dag 2½ time, så det kunne næsten ikke have været bedre:-)

MEN, så kom en lang og drøj sygdomsperiode, som startede med en slem forkølelse og hvor vi nåede 3 lægebesøg og en aften på børneafdelingen, hvor de tilsidst fandt ud af at hun havde lungebetændelse... Det var rigtig rart at se at hun hurtigt fik det bedre af pencilin og smertestillende, men hvor var det bare en hård periode - for os alle tre. Hun var tit rigtig ked af det og havde ondt og vågnede konstant op om natten af hosteanfald. Efter det er der gået lidt kludder i det med søvnen, men kan læse i dine svar til andre, at det er meget normalt efter en lang sygdomsperiode. Er dog lidt i tvivl om et par ting:

1) Hun får stadig kun 1 lur (til middag), men er begyndt at vågne op efter 1 time allerede, og det virker til at det ikke er helt nok for hende. Især de sidste to dage har hun virket meget træt om eftermiddagen (bliver let ked af det/frustreret og kan også nogle gange virke lidt "overgearet"). Det virker til at hun vågner fordi hun drømmer - græder lige pludseligt og det tager lidt tid før hun er glad igen, men kan desværre ikke få ...


Annonce

... hende til at sove videre.

Tror du det er bedst at gå tilbage til 2 lure igen, eller handler det bare om at hun skal have lidt tid til at få sygdomsperioden "ud af kroppen" igen, så vi skal satse på at hun langsomt kommer tilbage til 2½ timer?

2) Før hun blev syg var vi igang med at vænne hende fra de sidste 2 flasker (1 til natten og 1 sidst på aftenen). Det var næsten slut med nr.2, men mens hun var syg holdt vi slet ikke styr på det - hun fik bare, hvis hun ville i håb om at hun så kunne sove bedre... Nu er vi så i gang med nedtrapningen igen, men synes det er lidt svært fordi hun stadig vågner en del her oven på sygdomsperioden + at hun igen er begyndt at have natteskræk, som kommer lige der, hvor hun normalt får 2. flaske.

I det hele taget har hendes opvågninger om natten virket meget "natteskræk-agtige" her efter hun har været syg. Hun vågner ret pludseligt og "vil ikke" trøstes - mange gange kan jeg få hende til ro ved at sige "shh..." og holde en let hånd på hende, men nogle gange er flaske det eneste der hjælper.

Kan ikke finde ud af om det er bedst at vente med at trappe helt ned til hun er inde i en bedre søvnrytme igen eller om hun bare er ved at være så stor at det er nu det skal gøres? 1. flaske er på 90 ml. men dobbelt vand og 2. flaske er 60 ml. med dobbelt vand. Jeg sørger for at hun ikke får helt så meget mælk i løbet af dagen, så vi holder det på 400 ml.

På forhånd mange tak for hjælpen:-)

De bedste hilsner
Louise

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. juni 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Klør næse non-stop. Symptomer på nye tænder?

Hej Helen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Min søn på knap 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce