Annonce

Annonce

Svar: Håndtering af konstant hyleri, brokkeri


22. marts 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Clara's mor

Tak for dit brev, din åbne og ærlige beskrivelse af hvordan tingene fungere hos jer, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor :)

Sådan lidt firkantet skitseret, så taler man om 3 typer af forældre:

De autoritære forældre: Her lægges vægt på myndighed og kontrol, der er klare forventninger til hvordan barnet skal opføre sig og hvis barnet ikke gør, som hun har fået besked på, så falder der en straf.

De eftergivende forældre: Her stilles der meget få krav til barnet, hun får lov til det meste og der er rigtig meget inkonsekvens. Faktisk bliver barnet ofte opmuntret til at handle impulsivt.

De myndige forældre: Her sætter man klare grænser for barnets opførsel, der lægges vægt på at forklare, hvorfor det er nødvendigt med regler og man har realistiske forventninger til sit barn.

Hos jer opdrager mor og far meget forskelligt og det gør I sandsynligvis fordi I også kommer med hver jeres baggrund og er blevet mødt meget forskelligt, da I selv var børn. Det er rigtig vigtigt at I sammen finder ud af, hvordan I vil opdrage jeres datter. I behøver ikke være enige i alt og forskellighed kan også være en styrke - men de overordnede linjer bør være ens, fordi det giver jeres datter tryghed. Når I gør tingene meget forskelligt og reagerer meget forskelligt i forskellige situationer, så kan hun naturligt blive forvirret og det kan gøre at der måske opstår lidt flere konflikter, fordi hun egentlig er i tvivl om hvad I vil have og ikke vil have.

MEN, når det er sagt, så betyder det jo ikke at den ene af jer har mere ret end den anden. Faktisk lyder det som om at far nogle gange er det man kan kalde for en autoritær forældre. Jeres datter skal gøre, som de voksne siger, hun skal høre efter og hun straffes også hvis hun ikke gør som der bliver sagt, f.eks. "hvis du græder, så kommer du ikke over til os". Det er en straf ...

Når jeg læser dit brev, så får jeg lidt på fornemmelsen at du bliver opfattet som eftergivende forældre. Jeres omgangskreds, familie osv. siger til dig at du pylrer for meget om jeres datter, at du ikke sætter nok grænser og det virker som om at du har hørt dette så meget, at du nu begynder at tro det er rigtigt. Det lyder for mig som om at du nogle gange overhører det dit hjerte fortæller dig, at du nogle gange lader andre gøre noget som du egentlig synes er forkert - måske fordi du har fået at vide gentagende gange at det var dig, der var forkert på den ...?

Jeg kan ikke helt ud af dit brev tyde, hvor eftergivende du er, og jeg får jo også kun din side af sagen :) - men jeg kan sige, at det I skal arbejde på at være er myndige forældre. Jeres datter skal naturligvis have nogle regler at leve efter, det kan være regler om at man sidder ved bordet når man spiser, at man får vasket hænder i forbindelse med bleskift, at man ikke må hoppe i sofaen osv. Der skal sættes klare regler op, så hun ved hvad hun må og hvad I ikke vil have og så er det vigtigt også at forklare hende, hvorfor det er som det er.

Og så skal I også have realistiske forventninger til hende. Jeres datter er ikke 3 år endnu og det der med at "ignorere dårlig opførsel, belønne god opførsel" - jeg forstår godt meningen bag, men det er altså helt naturligt at børn i jeres datters alder "opfører sig dårlig". Men det gør det ikke af ond vilje, det gør det fordi de ikke kan andet!

Derfor er det også vigtigt at overveje, hvilke kampe der er værd at tage og nogle gange skal man lade barnet få det, som barnet vil, fordi det hele så naturligt forløber mere roligt. Hun har brug for at blive mødt og forstået, for at danne de vigtige forbindelser i sin hjerne, som hun lige nu mangler og som gør at verden nogle gange ramler sammen for hende.

Hendes hjerne består af flere dele og I skal appellere til hendes storhjerne. Det er den I påvirker, når I viser hende lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og det er den der blandt andet gør hende kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, ...


Annonce

... den hjælper hende med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hendes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget hun først skal til at lære nu og de næste år frem.

I styrker denne del af hjernen ved netop at vise hende disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte jer ind i hendes situation, give hende idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er super vigtigt at I gør disse ting, for at hun også lærer at gøre sådan.

Hvis I går fra hende, kalder hende hysterisk, via jeres kropssprog eller direkte siger at I ikke gider være sammen med hende "hold op med at være så hysterisk" eller "nu kan du blive her til du kan opføre dig ordentligt" eller "hold så op med at græde" eller lignende, så vil det påvirke hendes mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at I med jeres storhjerne, jeres rationelle del af hjernen, formår at rumme hende, når hendes mellemhjerne tager over. Kun ved at I tager hende op, sidder med hende giver hende masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så får I jeres datter til at slappe af.

Når hun føler sig forstået, anerkendt og mødt, når hun mærker at I er der for hende, at I godt kan rumme, at hun har det som hun har det, så sættes der en masse hormoner igang i hendes krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det handler ikke om at lære barnet at "hvis det tuder, så kan det opnå noget". Det handler om at kunne rumme barnets følelser og frustrationer uanset om barnet er ked af det, sur, vred, fyldt med humor, sjov og ballade, glad, sprudlende, frustreret osv. At kunne rumme betyder at man kan holde ud at barnet har det som det har det, at man ikke forsøger at ændre det og at man ikke tager det personligt.

Og måske er det især det sidste I begge skal arbejde med - jeres datter gør ikke nogle af de ting hun gør, fordi I som forældre gør noget forkert. Hun gør det, fordi hendes hjerne er umoden og hun har brug for at I er der og rummer det. Men hun reagerer nogle gange med at græde og pylre rigtig meget, fordi I også kræver mange ting af hende ... de fleste ting vil netop kunne klares ved at lytte, anerkende og netop lige give hende det knus hun beder om, netop lige lade hende komme på skødet og sidde lidt for så derefter at blive bedt om at sidde ved siden af "vi holder stadig i hånden, men mor skal også lige have sin mad" eller lignende. Små regler men stadig anerkende og lytte :)

I skal også medtænke at hun jo lære af det I gør. Hun spejler sig i jer og jo mere I stiller krav og giver "komandoer", jo mere vil hun naturligt også gøre det ... så hendes "Du SKAL hente min bamse" eller "Jeg VIL ikke have den flyverdragt på", kan jo også være udtryk for at det er sådan hun ofte bliver mødt ... hun skal gøre som I siger, og hun vil naturligt også gerne at I en gang imellem gør som hun siger :)

Hvor meget I kan forlange ved hendes natlige opvågninger .. tja, et eller andet sted, så tænker jeg, at jo mere hun bliver mødt og anerkendt, jo bedre vil hun naturligt også have ved at skulle overgive sig til søvnen og jo bedre vil hun også sove om natten. Hvis hun får masser af kram og hjælp til at skabe forbindelser i sin lille hjerne om dagen, netop med fysisk kontakt, forståelse og anerkendelse, så vil hun naturligt ikke have behov for at søge ekstra kram om natten - modsat, hvis hun lige nu vitterligt har brug for at mærke jer, hvorfor er det så ikke okay ...

Det kan godt være at hun kan visse ting selv, som f.eks. hente sin bamse på værelset - men nogle gange er det jo rigtig rart, når andre vil gøre noget for en. De synes børn, men det synes vi voksne jo også :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for din uddybning – det var rart med et par konkrete forslag, og I aftes lykkedes det faktisk at sidde uden skrigeri… :)

Jeg tror at små skridt er den helt rigtige løsning, som du foreslog…

Dine svar hjælper altid UTROLIGT meget!

Tak, fra os i Tyskland


Annonce