Svar: Putning - igen!

---

Kære Xanders mor

For mig lyder det som om at skiftet mellem jeres seng og Xanders egen seng er for stort for ham - selvom I forsøger at være i nærheden, selvom I er der, taler til ham, beroliger med ord osv. så rejser han sig, strækker armene op "tag mig op mor" og er tydeligt meget ked af det.

Det lyder derfor for mig som om at I går lidt for hurtigt frem og at han har rigtig meget brug for jeres nærhed og fysiske kontakt.

Det lyder også som om at han profiterer rigtig meget af at have jer på værelset, han strækker sin lille hånd ud mellem tremmerne, det er dejligt for ham at mærke at I er der, og han har samtidig brug for at holde i hånd og rent fysisk mærke jer. Det er et behov, som jeg synes man skal lytte til.

Han er for lille til at få en åben seng, fordi han kan falde ud og slå sig, men en stor madras på gulvet kunne være en mulighed. Ved at putte ham på den, så ville I for det første kunne sidde sammen med ham, lade ham mærke jer og I ville kunne give ham trygheden. Samtidig ville han lære at sove på sit værelse og vænne sig til dette, hvilket måske er det, han først skal lære.

En anden mulighed er at I sætter jer ved hans seng med ham på skødet og læser historie for ham og giver ham roen der. Herefter skal han så flyttes over i sin seng, I skal stadig være der, må gerne læse lidt videre imens han ligger i sengen, I kan også synge lidt for ham, igen lade ham holde jer lidt i hånden osv. men så han lærer at ligge trygt i sin seng og forbinder sin seng med stedet hvor han skal sove.

Og først når han har lært at sove på sit værelse, først når han er tryg og glad ved at komme i sin seng, så kan I begynde at stryge tøj, være der - men være der på afstand.

Det er uhensigtsmæssigt at han græder så meget og bliver så ulykkelig, fordi det jo gør, at han naturligt vil forbinde det at sove med noget som ikke er rart.

At han strækker sin hånd ud og siger "hånd" tror jeg skal forståes helt konkret som "jeg har brug for at holde dig i hånden" og det er rigtig godt at lade ham gøre dette. Hvis han kan falde til ro i sin seng og sove trygt fordi I holder i hånd, så er det jo fint. Også dette kan han lære at komme væk fra hen af vejen, I første omgang holder I hele tiden, så slipper I for at bladre i bogens sider, så trækker I tiden lidt mellem at han har jeres hænder og ikke har - så han lærer at overgive sig til søvnen uden jeres hænder. Det vil her også være rigtig godt at erstatte med noget andet, som gør ham tryg. Det kan være en puttebamse, ...

---

---

... det kan også være et af mors tørklæder, fars t-shirts eller lignende, hvad han nu kunne tænkes at ville føle tryghed ved :)

Med hensyn til dine spørgsmål: "Hvornår ved man at han græder ulykkeligt og at det er pga. utryghed og hvornår ved man, at det 'bare er fordi han ikke vil sove i sin egen seng'?" Børn er ikke udspekulerede og tænker ikke beregnende. Så han vil aldrig tænke "jeg vil bare ikke sove i min seng, så nu græder jeg til jeg får min vilje". Han kan slet ikke tænke sådan. Når han græder, når han bliver puttet, så er han oprigtigt ked af det og så er det fordi han ikke føler sig tryg.

Når han klynger sig til jer, som en lille abeunge, så er det utrolig vigtigt at I lytter til dette. Når børn klynger sig til voksne, er helt ulykkelige og gør alt hvad de kan for at man ikke går fra dem, så er det udtryk for smerte og det handler ikke på nogen måde om at barnet er beregnende og vil have sin vilje. Børn der klynger sig til voksne for at kunne sove, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man lader dem ligge alene.

---

---

---

Så til dit spørgsmål om hvorvidt det er okay at han græder ulykkeligt, når I prøver at putte ham og gå til og fra - så synes jeg det lyder som om at det er for tidligt, det er han ikke parat til. Han har brug for flere små skridt i den rigtige retning og ikke et stort skridt ...

Du spørger også "hvornår bør vi tage ham ind om aftenen/natten når han vågner?" og her tænker jeg, at det vil være rigtig godt i en periode, at starte med at lære ham at sove på sit værelse - f.eks. med en madras på gulvet eller ved at være på skødet og blive flyttet til sin seng. Det vil her være en god idé at forsøge at holde fast i at han så sover videre der. MEN når det er sagt, så kan det faktisk også være okay at tage ham ind til jer - jeg synes så I skal flytte ham tilbage til egen seng igen, når pladsen bliver for trang. Det at han starter med at falde i søvn i sin seng og også vågner i sin seng om morgenen, vil naturligt give ham en fornemmelse af at sove hele natten i sin seng - og han vil på den måde også kunne få lettere ved at komme videre i sin søvn om natten.

Du skriver at han hoster meget og I skal naturligvis sikre jer at han ikke har smerter, hoster og vågner fordi han ikke er rask. At indføre nye rutiner er svært, hvis han er syg ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---