Annonce

Annonce

Svar: Spiser mindre og mindre pr. måltid


23. marts 2011

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Jette

Tak for dit brev og velkommen til :) Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer.

For det første vil rigtig mange børn i 3-4 måneders alderen ændre spiserytme. De følger mere og mere med i verden, de opfatter rummet de er på en anden måde, de skelner mere og mere mellem kendt og ukendt, reagerer tydeligt på om de er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmed. Og når du sidder med jeres datter i favnen og far så kommer ind af døren, så bliver hun optaget af det, slipper flasken, kigger efter far, smiler og leger, tager måske lidt fat og spiser lidt igen og vil så alligevel ikke...

Det betyder at børn i denne alder naturligt ofte kommer til at slatspise lidt (ofte slatsover de også - de powernapper mere og sover ikke så lange lure) og derfor spiser hyppigere og mindre af gangen.

Når man ammer, så har dette den fordel, at barnet samtidig får øget mælkemængden og dette mønster kan også spille ind, selvom hun nu får flaske ... Det kan altså godt være udtryk for at hun har brug for at få sit mælkebehov sat lidt op og derfor spiser hyppigere.

Derudover så tænker jeg, at det også meget vel kan hænge sammen med at hun lider af refluks. Du fortæller at hun gylper meget og er også generet af mavesyre ... Det kan ikke udelukkes, at hun får lidt ondt, når hun spiser fordi mælken står og kører op og ned i spiserøret og at hendes slimhinde der måske er irriteret på grund af mavesyren. I hvert fald synes jeg det er relevant at tale ...


Annonce

... med lægen om dette og få vurderet om hun skal behandles medicinsk for sin refluks.

Det kan også handle om at hun har brug for en ny smag, at hun er kørt træt i at få samme type mælk dag ud og dag ind. Hvor modermælk skifter smag efter hvad man som kvinde spiser af mad, så er smagen af modermælkserstatning den samme hele tiden. Der kan derfor være noget fornuftigt i at skifte til en anden type erstatning for at se om hun bedre kan lide en anden smag.

I kan her også overveje om hun ville have glæde af f.eks. Enfamil AR som er en specielerstatning til børn med refluks. Den købes på apoteket og den virker ved at være tynd i flasken og blive tyk i maven, så den lettere holder sig i maven og gylpen nedsættes.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Måske har hun brug for at mælken skal løbe til hende lidt hurtigere, så det kan hjælpe at skifte til en anden type flaskesut, en sut med større eller flere huller ...

Og så tænker jeg også at det er helt okay at I lige nu prøver at give hende mindre og lidt hyppigere måltider. Som udgangspunkt er det rigtig godt at I nu arbejder på at hun får en flaske før hun bliver lagt til at sove. Så flasken indgår som en fast del af hendes putteritual. Hun kan altså godt få lidt mælk, når hun vågner og herefter lege, tumle, pludre, blive skiftet og så få flaske inden hun skal sove. Mange børn vil have glæde af at spise på denne måde netop i jeres datters alder :)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, og giver lidt ro med på vejen - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce