Svar: Min søn slår

---

Kære J.

Det er helt almindeligt at børn i jeres drengs alder slår, ligesom de også skubber, bider, hiver i hår eller skubber til hinanden. Det handler om, at børn i denne alder bruger sig selv fysisk, når de skal sige fra, det handler om at han ikke kan sige fra med ord, at hans verbale ordforråd ikke er dækkende. Jeres dreng er således ikke i stand til at sige verbalt fra, når noget går ham imod eller føles svært og derfor skubber han fra sig eller slår. Mange børn vil også bide i en sådan situation (du fortæller jo også at han selv er kommet hjem med bidemærker ...).

Det sker ofte, hvis barnet føler sig trængt op i en krog, at barnet ikke kan slippe væk. Det kan også ske, hvis barnet føler sig uretfærdigt behandlet, hvis et andet barn tager legetøjet fra jeres dreng eller hvis et andet barn leger med noget, som jeres dreng gerne vil lege med. Når han ikke med ord kan give udtryk for at her er noget jeg ikke synes er i orden eller den her situation er ubehagelig for mig, så slår han fra sig.

Det er naturligvis vigtigt at han lærer at han ikke må slå og at han skal hente en voksen, når noget er svært, Men netop fordi han stadig ikke er mere end godt 1½ år, så er det meget svært at omsætte dette til praksis og derfor er det vigtigt at være opmærksom på at han lige nu er lidt mere fysisk udadreagerende end tidligere. Der ligger således en pædagogisk opgave (både for jer forældre og i institutionen) i at holde øje med jeres dreng og forsøge at finde ud af i hvilke situationer han kommer til at forløbe sig og så træde til og vise ham, hvad han skal gøre i stedet.

Når man som voksen oplever at en situation virker svær for barnet, så er det vigtigt at forklare ham at man bliver vred, at det gør ondt på de andre osv. Det er vigtigt at hjælpe ham med at sætte ord på og forstå, hvad det gør ved de andre børn, når han slår dem eller skubber til dem. Han skal altså lære at sætte det at han skubber og slår, hans handling, sammen med den reaktion han får - ligesom det barn som måske har gjort noget ved ham, også skal lære at handle på en anden måde. Og man skal sætte ord på for ham "Sofie bliver ked af det, når du slår hende" og så kan han se at Sofie græder og dermed lære at det her var forkert.

Det samme gælder, når I har venner på besøg og ikke opdager hvad der sker, men det andet barn så kommer og fortæller at jeres dreng har slået. Her er det på samme måde vigtigt at sætte sig og være talerør for begge børn. Prøve at finde ud af, hvad den anden har gjort, siden jeres dreng har fundet det nødvendigt at slå og samtidig fortælle jeres dreng, at det er forkert og hvordan han kan reagere en anden gang.

Der er altid en risiko for at ...

---

---

... barnets negative handlinger bliver fastlåst, at det bliver en rolle som er svær at komme ud af. Det kan nemlig godt være sådan at han pludselig får rollen som den der slår, at det bliver et fastlåst mønster for ham. Når I voksne skælder ud, får han naturligvis skyldfølelse og det kan gøre det sværere for ham at styre sig og derved kan problemet blive forstærket.

Man kan altså sige at barnets adfærd med at slå bliver forstærket af forventninger og irettesættelser. Derfor drejer det sig et eller andet sted om at tage det roligt og flytte ham væk i stedet for at skælde ham ud hele tiden. I og pædagogerne vil altså nogle gange være nødt til at tage ham helt ud af situationen, få ham væk derfra. Ikke nødvendigvis skælde en masse ud, men simpelthen aflede ham og få ham ud af den situation, som han selv har svært ved at komme fra.

Derfor er det rigtig vigtigt at både I og pædagogerne holder øje og forsøger at undgå at det sker og også mægler mellem børnene, hvis og når det sker. I er altså nødt til at holde øje med hvad der sker, når jeres dreng befinder sig i en gruppe med andre børn. Det sker jo tilsyneladende mest over for andre børn, sammen med jer er han mere kærlig og har ikke umiddelbart problemer.

---

---

---

Børn skal lære at være sociale, lære hvordan man er sammen med andre mennesker, andre børn. Man lærer at være social på mange måder. Han kan ret hurtigt lære, hvordan man spørger om man må være med i en leg, hvordan man siger nej eller hvordan man spørger om noget på en pæn måde. Men det der er svært at lære, er det der handler om følelser. Altså hvordan påvirker min måde at være på, de andre,- hvornår bliver jeg ked af det, hvornår bliver andre kede af det - Bliver vi kede af det samme eller er der forskellige ting, som gør os kede af det osv.

Dette er ikke noget børn lærer fra den ene dag til den anden og helt op i skolealderen er det nogen man taler med børn om. Hvordan ser man på andre om de er kede af det, vrede, overraskede, sure, har det sjovt osv. altså lære at tyde andre, læse deres signaler. Og det er det jeres dreng skal igang med at lære nu. Han skal se, hvad det at slå og at skubbe gør ved andre. Han skal lære at se, hvordan de bliver ked af det, han skal lære hvordan det føles, når de så ikke gider lege med ham osv. Det er hårdt, men det er vigtig læring og I skal hjælpe ham på vej.

Så du skal på den ene side sige til dig selv, at det hører alderen til og det er naturligt at han (og også de andre børn) reagerer som han/de gør. Men man skal ikke bare lade stå til, man er nødt til aktivt at gå ind og støtte og hjælpe dem med at finde ud af at være sammen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---