Annonce

Annonce

Brev:

14½ mdr. - er aldrig faldet i søvn selv


27. marts 2011

Kategori:
Alder:
14 mdr.

14½ mdr. - er aldrig faldet i søvn selv

Hej Helen

Hvordan får vi vores datter på nu 14½ måned til at falde i søvn ved egen hjælp om aftenen?

Hun bliver stadig båret i søvn hver aften.

Da hun var helt lille blev hun ammet i søvn og lagt i sin egen seng, efter hun var faldet i søvn. (Vi har tidligere forsøgt at lægge hende til at sove ved egen hjælp, men det lykkedes aldrig, og så accepterede vi bare at amme hende i søvn). Det stoppede vi dog med ved ca. 11 måneder. Det fungerede pludselig ikke længere, hun begyndte at vågne mange gange hver nat og møvede rundt i sengen og ledte efter brystet, og syntes aldrig helt at der var mælk nok. Så da det på den måde tog overhånd, sagde vi stop. Det krævede nogle hårde nætter, men til sidst lykkedes det os at få hende til at falde i søvn i sin fars arme, uden amning.

Men her 3 måneder senere ligger jeg stadig inde på sofaen, og hun ligger i min seng. (Efter hun havde en periode med en virus i efteråret, flyttede hun op i vores seng, og dér ligger hun stadig.) Hendes far hjælper hende i søvn igen, hver gang hun vågner om natten. Det gør hun gerne flere gange hver nat. Somme tider må han op og bære rundt på hende, andre gange er det nok at tage hende lidt op, så hun ligger op ad eller ovenpå hans mave. Hendes yndlingssovested er faktisk oppe midt på hans mave! Det skyldes blandt andet, at bunden i tremmesengen nu er så langt nede, at det er næsten umuligt at lægge hende ned i den, når hun først er faldet i søvn. (Siden kan ikke tages ...


Annonce

... ud, kun to af stængerne). Så for at undgå at vække hende, lægger han hende i vores seng.

Så nu er spørgsmålet: Hvordan får vi hende til at sove ved egen hjælp i sin egen seng (uden skrig og skrål), så jeg kan komme ind i dobbeltsengen igen, og min kæreste ikke ligger den halve nat med 11-12 kg varm ”baby” balancerende på sin mave?

Vi ved simpelthen ikke, hvordan vi skal gribe det an. Jeg har læst din bog, men jeg kan ikke finde et scenarie, jeg kan overføre på vores situation.

Hun bruger hverken sut eller flaske, har aldrig gjort det. Hun er temmelig ligeglad med bamser og dukker. Hun vil gerne lege lidt med dem og krammer dem nu og da, men de gør ikke nogen forskel for hende iøvrigt. Hun har heller ikke en yndlingsputteklud, eller lignende. Hun er ikke bange for mørke, men har meget separationsangst for tiden.

Hun får en lille ammetår i sofaen hver aften ved 18.30-tiden. (Så jeg er også lidt bange for, at hun stadig skal lede efter brystet om natten, hvis jeg vover at lægge mig ind til dem).

I vuggestuen kan de godt få hende til at sove i en barnevogn, men dels er vores barnevogn blevet stjålet, dels er det jo heller ikke en holdbar løsning i længden, når hun skal lægges til natten.

Jeg håber du kan hjælpe, og at jeg fik alle de relevante oplysninger med (influenzatågerne hænger tungt over det lille hjem!). Vi har brug for en plan og nogle gode råd, jo mere specifikt jo bedre.

På forhånd tak!

Med venlig hilsen

Mamacake

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. juni 2024 | Sygdom | 11 mdr.

Klør næse non-stop. Symptomer på nye tænder?

Hej Helen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind! Min søn på knap 11...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce