Svar: Putning - 9 mdr.
Kære Mor
Min umiddelbare tanke er, at det altid er lettest at indføre nye putterutiner om dagen og så overføre disse ritualer til natten.
Du skriver, at hun om dagen bliver puttet i sin barnevogn - du fortæller at du synger lidt for hende og derefter triller hende ca 5 minutter, hvorefter hun så falder til ro og falder i søvn. Det lyder rigtig fint - har hun en sut, en putteklud eller andet? Puttes hun i voksipose eller lignende, som om dagen omslutter hende i stedet for jeres arme?
Jeg spørger fordi det er oplagt at overføre de putteritualer i har om dagen, til om aftenen ... Hvis hun om dagen puttes med klud, så skal hun også have den om aftenen. Hvis hun om dagen puttes i en voksipose, så kan det være en god idé at putte hende i voksiposen om aftenen - altså forsøge at gøre ritualet så ens og dermed så genkendeligt og trygt som muligt.
Derudover fortæller du at hun ofte sover ca 3 timer om dagen - jeg går ud fra at disse timer er fordelt på to lure. Du fortæller også at hun ofte sover middagslur omkring kl. 14 og det er okay - men du skal være opmærksom på hvornår hun vågner af sin lur, for sover hun længere end til kl 16, så vil det påvirke hendes nattesøvn.
Du skal også være opmærksom på hvornår du putte hende om aftenen og jeg får lidt på fornemmelsen, at I måske putter hende for tidligt ... Det lyder som om at I skulle prøve at putte hende ½ time senere end I gør lige nu, simpelthen fordi hun der sandsynligvis vil være mere parat til at sove.
Du skal også være opmærksom på, hvordan hun spiser i løbet af dagen, fordi måltider, tidspunkterne for mad og typen af mad hun bliver tilbudt, naturligt vil påvirke hendes søvn.
Også hendes aktive perioder er vigtige, det er vigtigt at hun bruger sig selv rigtig meget både fysisk og mentalt og at hendes dag tydeligt er adskilt i aktive perioder og "nu er det tid til at sove", så hun mærker forskel på dette.
Jeg sender lige en plan for dagen, som den kan se ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur ca kl. 10, sover max en time
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, mad i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Tilbydes lidt banan eller anden frugt, flaske og puttes til middagslur ca kl. 14 som nu, sover max 2 timer
Eftermiddag 16.30: Tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frisk frugt, vand af kop.
Aften ...
... 18-18.30: Familiemad, gerne pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, fiskefilet, laks, frikadeller osv. Maden skal tage udgangspunkt i jeres mad, den skal smage af noget og der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand eller mælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød ca kl. 19.30
Flaske og puttes til natten ca kl. 20-20.30
Sen aften 22-23: Drømmeflaske og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig
Du skriver at I ikke kan bruge natflasken, når I putter, fordi hun ikke drikker særlig meget. Hun skal naturligvis have lov til at regulere sit behov, men jeg tænker at det hos jer, godt kunne være en idé at prøve at lade hende få flasken i sengen. I skal elevere hendes hovedgærde, ved at lægge en lille pude under madrassen, så hun ligger lidt højere med hovedet og således ikke ligger fladt, når hun drikker flaske - af hensyn til hendes mellemører.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I skal stadig synge for hende, som I plejer og den klud, eller hvad hun nu plejer at sove med, når hun puttes om dagen, følger med.
Hun må gerne ligge og tumle rundt. Det er helt okay og også helt normalt for hendes alder, at have brug for lige at rejse sig, vende og dreje sig og bruge sig selv lidt motorisk, inden hun kan sove. Mange børn har brug for på den måde at få den sidste overskudsenergi ud og det er helt fint. Det betyder også at I ikke behøver sidde og holde hende med selskab. I må gerne lægge hende i seng og lade hende ligge og lege lidt og når "søvntoget" så måske kommer forbi efter 20 minutter og hun begynder at klynke lidt, fordi hun har brug for hjælp til at "springe på toget", ja så sætter I jer hos hende, giver hende en hånd at holde i, synger jeres sang som hun kender, så hun falder til ro.
Måske vil det her hjælpe hende, at I putter hende på maven og med jeres hænder stryger beroligende på ryggen og blenumsen, stille og roligt bevægelser, så hun stadig mærker jer og ved at I er der, som når hun falder i søvn i jeres favn, men så hun nu lærer at sove i sin seng.
I kan også købe "brio bedrockers" til at sætte på sengen, så I har mulighed for at lulle hende til ro, ved at vippe sengen lidt ... men i første omgang, så se om ikke jeres berøring kan være noget.
Hvis hun bliver rigtigt ked af det, så kan I tage hende op, berolige hende i jeres arme, trøste og betrygge og når hun atter er rolig, så lægger I hende ned i seng igen. Står ved hende, giver hende nærhed og fysisk kontakt, men så hun lærer at sove i sin seng, så hun oplever at det nu er der, hun falder i søvn :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder