Svar: Dræn i ørerne
Kære søde forældre
De fleste forældre bliver bekymrede, når ørelægen foreslår at der bliver lagt dræn. I bliver bekymret for bedøvelsen og for selve drænanlæggelsen, og det er helt objektivt set en reel bekymring, for man ved jo ikke om barnet tåler narkosen, før barnet har prøvet det - det er ikke noget man kan sige på forhånd ... MEN, man har lagt dræn på børn dagligt i årevis, det er noget rigtig mange børn får og derfor må I tro på, at personalet kan de ting de skal kunne og at alt går fint og uden problemer.
Selve anlæggelsen af drænet er for de fleste forældre meget hårdt at være med til. Når man lægger dræn så gøres dette i fuld narkose, så barnet lægges til at sove, drænene kommes i ørerne og barnet vækkes. Det at skulle sige 'godnat' til sit barn og overgive barnet i lægernes hænder og vente imens det står på - det er utrolig hårdt. Det er dog et meget lille indgreb, som ikke varer særligt lang tid, ofte tager det ikke mere end 5-10 minutter at lægge drænene, hvor de skal være og børnene vågner meget hurtigt op derefter. Det er derfor ikke noget der normalt skader barnet på nogen måde og det hele varer normalt ikke mere end 30 minutter.
Nogle gange vil ørelægen, når der lægges dræn, også fjerne polypper hos barnet, fordi det kan reducere tendensen til efterfølgende forkølelse.
Den første times tid efter drænene er lagt, vil barnet som regel være lidt påvirket og måske ekstra pylret og ked af det, men meget hurtigt derefter vil barnet kvikke op og have det godt, vil begynde at lege, spise osv. som barnet plejer.
Når og hvis ørelægen anbefaler at lægge dræn, så synes jeg man skal lytte til dette. Ørelægerne er dygtige og ved, hvad de taler om. De er specialister på dette område.
Børn kan få en akut mellemørebetændelse, hvor trommehinden kan springe spontant og man siger at det 'flyder fra ørerne'. ...
... Når væsken kommer ud og trommehinden er sprunget, så holder smerten op og barnet har det allerede meget bedre. Den akutte mellemørebetændelse kan skyldes både bakterier og virus.
Børn kan også have en sekretoriske mellemørebetændelse, det der også kaldes for væske i mellemøret. Her hæver slimhinden op, f.eks. i forbindelse med med en forkølelse og det eustakiske rør tilstoppes. Nogle gange forsvinder væsken i mellemøret samtidig med forkølelsen og andre gange når slimcellerne i mellemøret at danne et sekret, som bliver så sejt, at det ikke selv kan glide ud af det Eustakiske rør. Dette vil kunne medføre hørenedsættelse, hvilket på sigt kan give barnet en påvirkning af den sproglige udvikling. Det er derfor man ofte går ind og behandler små børn med dræn i ørerne, hvis de gentagende gange har mellemørebetændelser. Der er altså som du skriver, normalt en faglig god grund til at behandle med dræn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til faste, så kan du naturligvis godt tilbyde hende en banan eller anden frugt, hvis hun vågner om natten og virker til at kunne tage imod dette, så hun ikke skal gå for mange timer uden mad. Hun må jo få lidt meget tidlig morgen, før klokken 5 og hvis hun er vågen der, vil det være fint at give hende lidt. Men derefter skal hun holdes fastende - også selvom det er hårdt for jer ... Her må du prøve at aflede og få hende til at tænke på noget andet. Når I først er fremme hos ørelægens, så vil der ske så mange ting omkring hende, at hun sandsynligvis vil glemme at hun er sulten ... :)
Når drænene først er lagt og det hele er overstået, så er det vigtigt at have tålmodighed. I skal til kontrol og sikre at drænene sidder rigtigt og virker og I skal også forberede jer på, at hun stadig godt kan sove dårligt, selvom hun har fået lagt dræn - det tager tid ...
Håber at du hermed har fået lidt ro, rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.