Svar: Udvikling og relation til andre børn

---

Kære Jens' bekymrede mor

Det kræver rigtig meget at skifte institution. Det er en helt ny verden, der er meget at forholde sig til. Det er nye regler, nye voksne, nye lege, nye børn, ny måde at kommunikere på - alt er nyt og børn vil naturligt ikke tage hensyn til den nye, de leger som de plejer og tænker ikke over at Jens er ny og ikke kender 'spillets regler' osv. Du ved selv hvor hårdt det kan være at starte på et nyt arbejde - gang det med 10, så ved du hvor svært Jens kan have det :)

Samtidig sker der ændringer hos jer hjemme. For det første er I flyttet - men du er også gravid (tillykke med det!). Selvom Jens glæder sig, så er det en stor omvæltning og han ved ikke helt hvad det vil betyde for ham, han ved ikke hvad fremtiden bringer. Han mærker jeres glæde, og spejler sig naturligt i den, men han mærker også at du ændrer dig. At du f.eks. ikke længere løfter ham op som før, fordi han er for tung, han mærker at pladsen på dit skød bliver mindre og mindre, han mærker at du beder ham om at gøre flere og flere ting selv, at du stiller flere krav, kræver mere selvstændighed, han mærker andre have interesse for din mave og måske spørge mere til den end de lige interesserer sig for ham .. osv. Der er masser af ændringer allerede nu, selvom den lille endnu ikke er kommet.

Det er derfor helt normalt at han reagerer og det er også helt normalt at han har svært ved at finde overskud til at tale og forklare og derfor vælger at reagere fysisk i stedet. Ofte har han heller ikke de ord, han egentlig har brug for og når børn mangler ord, så reagerer de netop ofte med at slå, skubbe, bide - eller med bare at bryde sammen, græde og være rigtigt kede af det.

At han foretrækker at lege med de lidt større børn fremfor mindre børn og børn på hans egen alder, hænger sandsynligvis sammen med at større børn og voksne er mere tilregnelige og tager mere hensyn til netop Jens. De leger lidt mere på hans præmisser, så det er lidt lettere og også sjovere for ham. Men mindre børn og børn på hans egen alder, de vil jo bestemme og være mere egenrådige som han selv og så får de problemer.

Det er naturligvis vigtigt at lære ham at lege med andre og finde ud af at indgå i forskellige sociale relationer. Men det lyder også som om at han er godt på vej. Han udtaler også selv, at han har venner og han oplever at have et fællesskab med de to andre drenge i børnehaven - det er rigtig ...

---

---

... godt. Naturligvis vil han ofte, når de tre leger sammen være 3. hjul fordi de to kender hinanden rigtig godt og det er svært at komme ind og være en del af dette, men det betyder ikke at venskabet mellem ham og en af drengene (som han holder meget af) sagtens kan vokse og udvikle sig og at de på sigt kan få rigtig meget ud af hinanden.

Det lyder som om at Jens og den pågældende dreng er gensidigt glade for hinanden, så måske skulle I prøve at invitere ham lidt mere og arbejde på at støtte dette venskab. Det er også fint at du forsøger med andre børn, så hans kreds af venner udvides og han ikke kun kan lege med en bestemt, men prøv også at støtte der, hvor du oplever at han har interesse.

Du kan også støtte ham i at få venner, ved at lade ham gå til fritidsaktiviteter efter børnehaven. Det kunne være gymnastik, svømning, fodbold eller andet - hvad tilbud du nu kan finde, hvor I bor - måske er der allerede børn i børnehaven, som går til noget en gang om ugen. Det at mødes uden for børnehaven, kan være rigtig givtigt - det kan også give nye venskaber med andre børn, som man ikke gør i børnehave med hver dag.

---

---

---

Og så har du nok ret i at du skal passe på ikke at overfortolke, de ting der sker og tro på at din dreng har en naturligt evne til at finde venner. Det er klart at hvis man selv har oplevet det med venner svært, da man var barn, hvis man selv har været udsat for mobning eller voldsomme drillerier eller lignende, så skal der ikke ret meget til, før man bliver bekymret og ked af det på sit barns vegne. Det kan være en bemærkning som f.eks. "de siger jeg er dum" eller lignende, hvor man som forældre med det sammen tænker "åh nej, kan de nu ikke lide ham, vil de ikke lege med ham" osv. Men i princippet behøver der ikke ligge noget dybere i det, det kan bare være en løs bemærkning ...

Og så synes jeg også at I skal kræve at få en samtale med børnehave. Sig at I har brug for at mødes med dem og høre, hvordan de synes han trives og udvikler sig. At han jo har skiftet institution, I er flyttet osv. og at I har brug for at der lige bliver fulgt op på, hvordan han har det og om der er noget I evt. skal arbejde på at hjælpe ham med osv.

Naturligvis skal der være samtaler i børnehaven - måske har de allerede planlagt, hvornår disse ligger - men spørg eller bed om det, det er helt okay at gøre det :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---