Annonce

Annonce

Brev:

Spisetid


31. marts 2011

Alder:
5 mdr.

Spisetid

Hej Helen

Da vores søn var 4 mdr. havde han i et stykke tid været meget interesseret, når vi spiste og drak. Derudover var hans vægtkurve stagneret og derfor startede vi op med grød på daværende tidspunkt. Det gik over al forventning. Han åbnede munden og spiste fra start store portioner.

Da han kun var 4 mdr. startede vi op med, at han sad i skråstolen (BabyBjörn) under måltiderne. Han har hele tiden været ret interesseret i hagesmækken, som han hele tiden har hevet i og puttet i munden, hvilket besværliggør tingene lidt, så vi har efterhånden afprøvet adskillige hagesmække – dog ikke dem af hård plastik, da vi synes, at de må være meget generende for ham, men det bliver nok næste forsøg. Han har fra start også syntes, at det var meget sjovt at sprutte maden i hovedet på os og forsøge at få fat i skålen med mad, men til trods for det har han som sagt spist rigtig godt og været dygtig til at smage nye ting.

Der gik ikke lang tid, før han blev træt af at sidde i skråstolen under måltiderne. Han prøvede konstant at komme ud af den ved at stemme fra med armene i ryglænet. Derfor begyndte vi at sætte ham i højstolen (TrippTrapp) for et par uger siden. Det har givet nogle nye problemer, da han synes, det er enormt morsomt at rokke frem og tilbage, stemme fra med fødderne i pladen og undersøge puden bag ham. Derudover er han begyndt ikke at ville åbne munden og det tager efterhånden lang tid at give ham noget at spise.

Vi er nu oppe på at give ham grød to gange om dagen og grøntsagsmos med efterfølgende frugtmos én gang om dagen. Det er efterhånden ...


Annonce

... noget af et projekt at made ham tre gange om dagen, når det tager så lang tid (30-40 min.). Han har ikke selv tålmodighed til, at det tager så lang tid, så efter 10-15 min. begynder han at pylre og synes, det er træls. Han ender som regel med at spise hele portionen, så det er jo ikke fordi, han ikke er sulten.

Det har helt fra start været et problem, at han bliver distraheret af ingenting, så jeg har sørget for, at der ikke er tændt for fjernsynet, at der ikke er andre mennesker omkring os eller andre forstyrrende elementer. Det er så ikke altid muligt og i de tilfælde er det meget vanskeligt at give ham mad. Jeg har med vilje ikke givet ham legetøj under spisningen, fordi jeg gerne vil have, at han ikke får nogen dårlige vaner ved spisetid.

Nu er jeg dog nået til et punkt, hvor jeg er bange for, at spisningen udvikler sig til en dårlig oplevelse for ham, fordi han selv bliver utålmodig og fordi vi siger nej til ham, når han sprutter mad ud, leger med/spiser hagesmækken og prøver at få fat i puden bag ham og skålen med mad. Derudover beder vi ham også sidde stille og siger til ham, at ”det er her, det foregår”, når han kigger efter mere interessante ting. Vi prøver også at sidde med åben mund og sige ”Ahh”, for at få ham til at åbne munden. Jeg fornemmer selv, at vi er på vej ud på et skråplan, så jeg vil gerne tage det i opløbet, inden det går helt galt.

Hvad kan jeg gøre, for at vende den negative udvikling under spisningen, så vores søn ikke kommer til at frygte madningen og måltiderne ikke bliver uoverskuelige for os?

På forhånd tak!
Teresa

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - 6 mdr.

Kære Helen Tak for de rigtig gode råd, som vi straks har arbejdet på at...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce