Svar: Irriterede ører, dræn og tidlige morgener
Kære Karina
Med hensyn til dræn og dræntyper, så findes der så vidt jeg ved dræn i plastik, dræn i silikone og så titaniumdræn.
Sidstnævnte er så vidt jeg ved lidt større og skulle hos nogle kunne holde lidt bedre. Jeg har også hørt at nogle reagerer allergisk/irriteret på plastdræn og at man derfor nogle gange vælger netop at bruge titaniumdræn i stedet - hvor udbredt det er ved jeg desværre ikke, men titaniumdræn er helt normalt at lægge :) Men spørg ørelægen, de ved alt om det emne:)
At han vågner tidligt på grund af øreproblemer, kan naturligvis ikke udelukkes. I har jo oplevet at han i tiden efter at drænene var lagt, pludselig sov langt bedre og hvis han ører er irriteret igen, kan det naturligt godt spille ind på hans nattesøvn og søvnrytme.
Men måske er han bare en lille lærke, som har det bedst om morgenen og derfor vågner tidligt ... :)
Tidlige morgener kan dog også hænge sammen med hans rytme generelt. Du fortæller at han ofte sover 1½ time til formiddag og mellem 1½-2½ time til middag. Han kommer i seng og sover kl. ca 20-20.30 og vågner kl. 5. Det betyder at han sover ca 9 timer om natten. Samlet sover han altså ca 12-13½ time i døgnet og det er helt fint i ...
... forhold til hans alder. Nogle dage sover han mindre end gennemsnittet, andre dage sover han som man gennemsnitligt vil forvente - så sandsynligheden for at han vågner, fordi han ikke behøver sove mere er altså stor.
Det man så skal overveje er om du vil begynde at vække ham om dagen, for at ændre dagrytme og dermed forsøge at forlænge hans nattesøvn med f.eks. 1 time mere. Man kan jo sige, at han samlet set lige nu sover det han har behov for, han trives, udvikler sig, bruger masser af energi om dagen, rejser sig, går rundt osv. Så han har naturligt brug for sin søvn og sine afbræk om dagen - men måske vil han også kunne trives med at sove f.eks. 45 minutter om formiddagen og 1½ time til middag, hvis han så sov længere om natten ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Problemet er at man ved hvad man har og ikke hvad man får og man skal passe meget på med at ændre noget, der som udgangspunkt fungerer. Jeg synes derfor at I skal se tiden lidt an og se hvad der sker. Han bliver naturligt ældre, hans ører kommer i orden, hans søvnmønster ændrer sig, hans søvnbehov ændrer sig hen af vejen. Jeg er mest tilhænger af at I giver ham lidt tid lige nu :)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder