Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse ifm tøj og mad


14. april 2011

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære M

Når jeg læser din beskrivelse af din datter og jeres problemer med tøj, så er det som umiddelbart falder mig ind - at du fortæller at hun oplever at tøjet strammer, føles ulækkert, forkert, har knapper osv. Tøjet irriterer hende altså.

Det får mig til at spørge - hvordan har hun det generelt med berøring? Nogle børn har det man kalder for taktil skyhed. Det betyder at de har problemer med deres berøringssans. Disse børn vil ofte reagerer voldsomt på tøj, det generes af sømme, snore, knapper, vaskemærkerne i nakken, selve materialet osv. Også lette berøringer som kærtegn og kys bryder børnene sig ofte ikke om - det går bedst, hvis de selv tager initiativ til det, men de trække sig ofte, fjerner f.eks. hånden, trækker hånden til sig, hvis man stryger deres hånd kærtegnende.

De kan også have svært ved at lege med f.eks. sand og vand, de bryder sig ikke om at mærke bolledejen i hænder, maler helst ikke fingermaling osv. og så vil disse børn også nogle gange have svært ved at spise. Det generer dem voldsomt, hvis de får mad uden for munden, hvis de skal spise noget med fingrene og ikke kan bruge gaffel osv. Det er forbundet med stort ubehag for dem.

Hvis jeres datter har problemer med sin berøringssans, så kan forklaring jo ligge her og det vil i givet fald hjælpe jer at søge hjælp hos en ergoterapeut, som kan lave nogle øvelser med hende og som også kan vejlede jer i, hvordan I i hverdagen kan hjælpe og støtte jeres datter bedst muligt.

Med hensyn til ...


Annonce

... mad og valg af madvarer, så kan det som sagt også spille ind, hvis hun lider af lidt taktil skyhed. Noget andet er dog også, at I fortæller at hun har tendens til at være lidt overvægtig og at I derfor er meget opmærksomme på hvad hun spiser og hvor meget.

Det er rigtig godt at I er opmærksomme på jeres datters vægt. Så længe børn går i børnehave, er det ofte ikke det store problemer, fordi de jo stadig løber meget omkring og bruger sig selv rigtig meget fysisk - men når de først kommer i skole og sidder stille det meste af dagen, så får de ofte problemer. Derfor er det vigtigt at I allerede nu er opmærksomme på at få skabt gode sunde spisevaner for jeres datter.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At spise 6 halve stykker brød til frokost - det lyder af meget, for en pige på 4 år og hun er stadig sulten. Det lyder som om at hun har svært ved at fornemme mæthed og sult og at hun ofte beder om mad. Hun skal naturligvis ikke gå rundt og være sulten og det er vigtigt at I får sammensat hendes kost dagen igennem, så hun føler sig mæt, når hun spiser.

Jeg synes faktisk I skal tale med jeres læge om, hvorvidt I kan blive henvist til en diætist, som kan hjælpe jer med at sammensætte en dagsplan til jeres datter. Så hun får den mad hun har behov for og så hun ikke går rundt og føler sig sulten. Det er netop, når hun føler sig sulten, at hun også får lyst til at spise det usunde og det som dermed måske gør, at hun tager forkert på i vægt ... :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce