Svar: Ondt i ørerne og mælk
Hej med dig
Det har været fremme de sidste år, at mælk kan gøre mere skade end gavn og mange påstande er blevet undersøgt. Med hensyn til, at der skulle være en risiko for mellemørebetændelse, hos børn der får komælk, så har man undersøgt dette flere gange.
De udmeldinger jeg som sundhedsperson har fået er, at en udeladelse af mælk fra kosten ikke nedsætter hyppigheden af mellemørebetændelse hos raske børn. Allergi kan spille en rolle på mellemørebetændelse, rygning i hjemmet og andre ting - men der er ikke belæg for at anbefale udelukkelse af mælk fra kosten til små børn, når det drejer sig om at forebygge mellemørebetændelse.
Mælk er en vigtigt kilde til især kalk for små børn og hvis børn ikke tilbydes mælk skal de have et dagligt tilskud af kalk/calcium. Med den alder din dreng har, bør han få modermælk eller modermælkserstatning og dette bør bibeholdes til han er 12 måneder gammel. Hvis du fjerner mælken fra kosten, skal du sikre at han ammes eller får modermælkserstatning i stedet.
MEN, du skal være opmærksom på at mælk også er med til at energiberige din drengs mad og det betyder at hans mad ikke bør laves udelukkende på vand. Han vil ikke kunne spise portioner der er store nok til at dække hans egentlige behov for energi, derfor er det vigtigt at bruge mælk i madlavningen og også tilsætte fedtstof til hver portion. Det behøver dog ikke være komælk du bruger, du må meget gerne bruge modermælkserstatning i maden.
Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en virkning. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikke mælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv.
Det er dog ikke sådan at man bare kan give barnet en masse ekstra calcium, for et for højt indtag har negativ effekt på jernoptagelsen. Jern er særligt vigtigt for barnets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Det er derfor nødt til at være en balance at få tilført barnet det, som er nødvendigt af forskellige vitaminer og mineraler og altså også calcium.
Så vidt jeg ved giver du flaske og det vil være oplagt at du giver din dreng 3 flasker dagligt (svarende til ca 600ml mme) så er ...
... han dækket ind og du behøver slet ikke overveje komælk. Han kan fint trives med sin modermælkserstatning til han så er 1 år. Hvis han efter 1 års alderen ikke indtager hverken drikke mælk, yoghurt eller lignende, så vil det være helt relevant at du taler med lægen om hvorvidt han skal tilbydes en kalktablet dagligt, eller om en multivitamintablet med calcium vil være nok for ham. Det skal være en lægelig vurdering.
De alternative mælkeformer kan ikke bruges. Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.
Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.
Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.
Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST. 2005.
Med hensyn til laktosefri mælk, så er det et produkt lavet specielt til de personer der har laktoseintolerance og derfor ikke tåler et almindeligt indtag af drikkemælk. Det er vigtigt lige at sige, at den ikke kan bruges, hvis man har mælkeallergi.
Den laktosefrie mælkedrik er lavet på basis af letmælk og har derfor et fedtindhold på 1.5% som anbefales til børn mellem 1-3 år. Man får alle vitaminer og mineraler og også protein via den laktosefri mælk. Man kan altså godt få sit behov for kalk osv. dækket - men det kan IKKE anbefales at du giver din dreng dette i stedet for modermælkserstatning. Med den alder han har, bør han få erstatning - det er mælk lavet specielt til at sikre babyers behov.
Hvis du mener din dreng har laktoseintolerance, skal du tale med jeres læge omkring det :)
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.