Annonce

Annonce

Svar: Opstart af ske mad


18. april 2011

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Melissa

Hvornår man skal starte med skemad afhænger af flere ting og ikke kun af barnets alder.

Sundhedsstyrelsen skriver:

"Det er barnets udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten bør ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost."
(citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).

Et signal kan være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint, barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet.

Som du beskriver din dreng lige nu, så sover han rigtig godt både om dagen og om aftenen. Han spiser fint, er ikke begyndt at søge ekstra mælk og virker til at trives - det betyder at det er for tidligt at starte med skemad, han har ikke behov for dette endnu ... De fleste børn er 5 måneder, nogle næsten 6 måneder inden de er klar.

Når det bliver tid til at starte med andet end mælk, så anbefaler jeg at man starter om dagen og at man starter med grød. Det kan være ris, majs, hirse, boghvede eller quinoagrød, fordi det alle er grødtyper uden gluten.

Jeg anbefaler at man starter op f.eks. til frokost og ikke giver mere end 4-5 skefulde i begyndelsen. Stille og roligt øges mængden, variationen, der kan tilsættes frugtmos som topping osv. hen af vejen og først, når barnet kan spise en lille dl. og det går fint uden problemer, øger man så til 2 gange dagligt og giver så også ...


Annonce

... skemad om aftenen. Her kan man så begynde med lidt grøntsagsmos, så barnet får grød til frokost og grøntsager om aftenen - men det kan vi tage til den tid :)

Mælkeindtaget er det første lange stykke tid præcis som inden barnet fik skemad, skemaden erstatter således ikke en flaske, men kommer ud over antallet af flasker. I takt med at barnet spiser større og større mængder af skemad, vil mælkemængden naturligt nedsættes, men antallet af flasker vil de første måneder stadig være det samme.

En plan for dagen kan se således ud:

Morgen 6-7 vågner, bliver skiftet, får tøj på, og leger

Formiddag 8.30-9: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Vågner og tilbydes flaske, som nu

Tilbydes lidt grød, smagsprøver

Puttes til middagslur ca kl. 13-13.30 som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag ca. 16-16.30 vågner og får flaske.

Sover dagens 3. lur og det er okay at du vækker ham her, så han ikke sover mere end de 45 minutter

(Aften 18.30: Her kan gives lidt grøntsagsmos, når I engang når dertil, der går nok et par måneder endnu)

Flaske og puttes til natten ca kl. 20-21 som nu

Nat 03-05: Flaske som nu

Et tegn på at han begynder at have behov for andet og mere mættende mad end mælk er, at han begynder at sove kortere tid af gangen. Derfor vil rytmen om dagen og natten naturligt ændre sig og derfor vil du på sigt også kunne starte med skemad, når han vågner og give mælk inden han så skal sove igen. Det vil være naturligt at han lige nu, hvor han sover 3 timer, har brug for flasken når han vågner - og det er helt okay at starte med flaske før han så tilbydes lidt smagsprøver på en ske.

Men som sagt, I har tid nok og det lyder ikke som om at I skal gå igang med skemaden lige nu. Hvis du går igang for tidligt, så risikerer du at han får ondt i maven, men du risikerer også at han introduktionen til overgangskosten trækker unødigt ud og at han pludselig så lukker munden og slet ikke vil tage imod. Skemaden introduceres, når han viser tegn og lyst og behov :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.

God påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce