Svar: Hjælp til storebror

---

Kære du

Tillykke med lillesøster, tak for dit brev og velkommen til:)

Der er for mig at se ingen tvivl om at det er svært at være storebror - det er rigtig svært at skulle dele mor og far med en anden og han har naturligt behov for at mærke at du stadig er der for ham, at han stadig har sin mor.

Han er så gammel nu, at han godt kan forklares visse ting - og han forstår godt at han skal være sød ved sin søster, at hun er kommet for at blive osv. Han er en meget kvik dreng og også en meget følsom dreng og han forstår rigtig meget i forhold til sin alder og i forhold til især andre drenge i den alder.

Jeg synes faktisk han opfører sig rigtig fint - han acceptere at lillesøster er der, han er sød ved hende, men han gider ikke rigtig tale om hende. Det er forståeligt. Han er skuffet, fordi han ikke har fået den legekammerat han have håbet på - det er forståeligt. Og han accepterer at det som udgangspunkt er far der putter, fordi mor ammer og er nødt til at tage sig af lillesøster - men en gang imellem, så vil han også have sin mor - det er forståeligt.

Det er ikke en kamp jeg synes man skal tage. Han har naturligt brug for dig, brug for at mærke at du stadig er der for ham. Han er så sød og er så glad for sin far og accepterer til fulde at far putter ham 95% af gangene - men han har også brug for sin mor og det skal han have.

Børn konkurrer naturligt om deres forældres kærlighed og opmærksomhed og det skal de have lov til. Derfor ligger der naturligt en konkurrence og lidt i det, at han især vil have dig, når han ved at du har svært ved at komme. Men det er vigtigt at se det som et sundhedstegn og anerkende, at han har brug for dig og ikke gøre det til en kamp - for inderst inde så er det udtryk for at han er usikker på sin plads. Han er usikker på om du mon elsker lillesøster mere end du elsker ham, om han nu bliver skubbet ud af jeres familie, fordi der er kommet en lille konkurrent til jeres kærlighed.

Og hvis I kæmper om hvem der skal putte og kræver at han ikke må få sin mor (de få gange han egentlig kræver det) så bekræfter I ham jo netop i at lillesøster har mere ret til mor end han har, så føler han sig naturligt skubbet ud og det er ikke en rar følelse, den vil påvirke ham på sigt.

Når du sidder sammen med lillesøster, så kommunikerer I på en ganske særlig måde. Du taler helt anderledes til hende, du nusser, kæler, smiler, kærtegner, putter, kysser osv. Når du eller I taler til storebror, så er kommunikationen helt anderledes. Han bliver ikke kærtegnet på samme måde, I sidder ikke og putter og når I taler med ham, så er der ikke ...

---

---

... særlig meget "nååhhr, ssshh, pus" osv. over det, så er der små krav, og korte sætninger om ting han skal gøre. I taler mere til hans fornuft end til hans følelser - helt naturligt og den udvikling vil også ske, men for ham, er det svært.

Verden er tydeligt helt anderledes nu, hvor lillesøster er kommet til og det bliver meget tydeligt for ham, at der er forskel på ham og hende - bare i måden I kommunikerer på, viser nærhed på.

Fireårige børn er skønne børn, de elsker at lege dagen lang, det begynder at opdage humor i den alder og man kan have det sjovt med dem på en helt ny måde. De er verbalt også rigtig gode til at sige hvad de vil eller ikke vil, og de er super gode til at diskutere og nogle gange "stille sig på bagbenene" - men det er vigtigt at se dette som positivt og udviklende (både for barn og forforældre).

De har rigtig meget brug for voksnes anerkendelse, de har brug for at føle sig betydningsfulde, de har brug for at vide at de har en vigtig rolle i familien og de opsøger tit voksnes godkendelse. Ofte med fokus på ting de mestrer "se hvor højt jeg kan springe!", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv.

---

---

---

De elsker også at føle sig som en del af fællesskabet og kan godt lide at blande sig når de voksne snakker. De vil nogle gange gerne snakke 'voksensnak' og spørger tit ind til, hvad de voksne taler om, ler af osv. for at følge med og føle sig som en del af det der foregår.

Det er helt naturligt at I har små konflikter i det daglige med jeres dreng, det hører alderen til og nogle gange skal I naturligvis holde fast i jeres nej og have regler for hvordan man opfører sig. Regler giver også tryghed - og regler giver især retfærdighed, så netop når der også er en lillesøster i huset, så er regler vigtige. Det kan f.eks. være regler om at I skiftes til at putte ham, eller at mor putter ham fast en gang om ugen - en aftale som I så SKAL overholde. Det vil gøre at han naturligt føler sig prioriteret og anerkendt.

Så ja - storebror savner dig. Han savner det I havde før lillesøster kom til og han savner det især, når du tager dig af hende og ikke lige kan komme med det samme. Han ved godt at han ikke altid kan få sin vilje, han har allerede givet afkald på meget fordi hun er kommet til og han er udmærket klar over at lillesøster har brug for mor, fordi hun er så lille. Men han har også brug for dig, og han skal også have lov til at have dig - uden at skulle kæmpe for det, men i stedet som noget helt naturligt :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---