Svar: Kost til min dreng og lidt motorik
Hej med dig
Det er rigtigt at når barnet er omkring 7 mdr, så kan man tilbyde 3-4 måltider mad. Det kan derfor godt være at 3 måltider er nok for din søn, men som du skriver er han en stor dreng, så de fire måltider kan være en god idé.
Nu ved jeg ikke hvor længe din dreng sover, når han sover i løbet af dagen, men jeg forestiller mig at han måske sover fra f.eks. 9.30 til 11.30. Jeg tænker at du derfor kan tilbyde et frokostmåltid (hvor du selv spiser frokost) og så skyde eftermiddagsmåltidet lidt.
Jeg synes ikke du skal tilbyde ham mere grød, tværtimod. Grød er godt til at holde maven igang, men det vil være godt for ham også at få grøntsagsmos, således at grødmåltiderne udgør to måltider i løbet af dagen og grøntsagsmosen de øvrige måltider.
Mit forslag er derfor at du bibeholder flasken om morgenen og tilbyder ham grød om formiddagen, grøntsagsmos med kød eller fisk til frokost, grød om eftermiddagen og igen grøntsagsmos til aften, evt. afsluttet med lidt frugtmos til dessert. Flasken til natten bibeholder du også.
Tilbyd ham fortsat kop til måltiderne. Øvelse gør mester. Det kan nogle gange være en god idé at give ham vand/mælk af et snapseglas, som passer bedre til hans lille mund:o)
Som sagt bibeholder du flasken morgen og til natten og han må også meget gerne få en flaske midt på dagen, hvis han fortsat har behov for denne, når han f.eks. skal sove. Reguler flasken ind alt efter hvordan hans behov virker. Han vil sandsynligvis ikke behøve flaske efter hvert måltid, jo mere og ...
... jo bedre han bliver til at spise med ske, jo mere vil skemåltidet udgøre det for et flaskemåltid. Nogle børn har ved 1 års alderen fortsat behov for en flaske om aftenen, når de skal sove, men mellem 9-12 mdr. vil de fleste kunne tage deres behov for mælk af en kop.
Med hensyn til hans motoriske udvikling, så lyder han til at være fint igang. Det er helt normalt at han, når han sidder, falder til siderne og lidt fremover. I løbet af den næste måneds tid vil han få en bedre balance og dermed også blive bedre til at kunne sidde selv. Mange børn sidder først rigtigt selv, når de er mellem 8-9 mdr.
Lad ham fortsat ligge på maven dagligt og bliv ved med at lave trilleøvelser med ham. Læg også legetøjet lidt uden for rækkevidde, så han skal bevæge sig, for at nå det. Du må gerne hjælpe ham til krybeøvelser, hvor du skiftevis presser let på hans fodballer, når han ligger på maven. Giv ham 'flyveture' igennem luften og lad ham bevæge sig rundt på dig. Tumlelege er sjove og giver ham også tillid og tryghed til selv at bevæge sig rundt.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Legetøj som kan trækkes hen over gulvet kan være gode for motivationen, det samme kan bolde af forskellig slags. Du kan også lege ride-rankelege med ham og så småt begynde med gemmelege, hvor du forsvinder bag en stol og han skal bevæge sig lidt for at få øje på dig igen.
Han er ikke bagud motorisk, men er fint med, så du skal ikke være bekymret:o) Her mellem 6-9 mdr. plejer der at ske en hel del, så tag det roligt, det skal nok komme.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.