Svar: Sut - 15 mdr.
Kære Lena
Din dreng er stadig meget lille og sutten er naturligt tryghedsgivende for ham, den er substitut for jer, når I ikke lige er tilgængelige og han kan styre sutten og behovet for sutten selv - han kan ikke styre jer voksne.
Min umiddelbare tanke er at han naturligvis skal have lov til at have sut, med den alder han har. Jeg tænker også at han måske ville have glæde af at I introducerede noget andet, f.eks. en bamse, så det ikke kun er sutten der kan trøste, men så han på sigt også kan beroliges ved at få bamsen og puttes med og på den måde vænne sig til at sutten fylder mindre og mindre.
Det er netop ofte i 12-18 måneders alderen at børn vil tage en putteklud, bamse eller lignende til sig og I kunne derfor godt prøve at introducere dette. Gerne sammen med sutten, så I konsekvent når han er ked af det, skal sove, bliver afleveret osv. - der hvor han normalt har brug for en sut - også bruger en bamse. Så det bliver en lidt mere glidende overgang og mere humant end at tage sutten fra ham.
Det vil være rigtig godt, at I forsøger at give sutten en fast plads som den ligger på og venter til han så skal sove og har brug for den. I kan fint lægge den i æsken på hylden sammen med ham og sige "nu ligger sutten der" eller lignende, så han ved det, så han ikke føler sig snydt, men bliver klar over at den stadig er der. Naturligvis er det begrænset, hvor meget han vil kunne forstå af dette endnu, fordi han stadig er så lille som han er, men på sigt, vil det være fint.
Det vil også være rigtig godt at I giver ham små krav som "tag sutten ud af munden, når du snakker" eller lignende, så han bliver bevidst om at den ikke skal være der, når I taler sammen. Ligesom det også vil være rigtig fint at sige "må mor få sutten, tak" og lade ham selv give dig den i hånden. Så han et eller andet sted er med i processen.
Det er rigtig godt at aflede ham, så han en gang imellem får noget andet at sutte på, lidt frugt eller lignende som smager godt og I kan sige "du kan ikke få sutten nu, men du kan få lidt bær - se her, dejlige jordbær, værsgo" osv. Så han kommer væk fra ønsket om sutten, men stadig føler sig forstået.
Og ja - en gang imellem vil han blive frustreret og ked af det, når tingene ikke er som han vil og ...
... det er her rigtig vigtigt at I kan rumme dette. At kunne rumme betyder at I kan holde ud at han har det som han har det, at I ikke forsøger at ændre det og at I ikke tager det personligt. Det gælder i alle situationer og det gælder uanset om han får nej til sin sut eller nej til noget andet. Når børn får nej, når børn møder modstand og ikke forstår dette, så bliver de naturligt kede af det, frustrerede og vil ofte også reagerer meget fysisk og f.eks. smide sig på gulvet.
Det er her rigtig vigtigt at tage det roligt, trøste og berolige og sætte ord på "såå, bliver du bare så ked af det, det er også dumt at du ikke kan få den sut ... sååå skat, sååå" eller lignende. På den måde hører han at I fortår ham, at I godt ved hvad der sker. Det betyder ikke at han får sutten, måske får han noget andet, - et jordbær som alternativ eller noget andet - men han mærker at I er der, at I bevarer roen, han kan spejle sig i jer og selv finde ro og ikke mindst, han mærker at det er okay at han lige der mangler overblik og føler at verden bryder sammen - I er der for ham.
Og ja, nogle gange kan man ikke komme til at tage barnet op lige med det samme og må vente lidt og det er også okay. Bare han fornemmer at det stadig er okay at han har det som han har det, at du ikke skælder ud, ikke bære nag, men godt ved at han har det svært :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så igen - han er 15 måneder gammel - han vil sandsynligvis have glæde af sin sut til han er 3 år og naturligvis må han få den. Han er alt for lille til at forstå, hvorfor han ikke må få den og kan slet ikke leve op til krav om at skulle undvære og slet ikke krav der nærmest er 'for princippets skyld..'. Så det er en balance - for lidt og for meget - som I må forsøge at finde.
Tilsidst vil jeg lige sige at i jeres tilfælde synes jeg faktisk også at I skal drøfte det med jeres ergoterapeut. Du har tidligere fortalt mig at jeres dreng er mundmotorisk bagud for sin alder og har fået ekstra træning her - og jeg synes det er relevant at tale med ergoterapeuten om, hvorvidt sutten kan have en vigtig betydning i forhold til hans mundmotorik. Det kan godt være at hun vil anbefale at han netop har den, det kan også være det modsatte ...
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!