Annonce

Annonce

Svar: 5 årig vådligger


29. april 2011

Kategori:
Alder:
5 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære mor til en fem-årig

Det lyder for mig som om at jeres dreng ikke danner nok ADH - antidiuretisk hormon, hvilket er en forudsætning for at kunne holde sig tør om natten. Der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen, men en af dem kan være, at man ikke producerer nok ADH. Hormonet virker når vi sover, og gør at vores urinproduktion nedsættes om natten og nogle børn er lidt længere tid om at producere nok af dette hormon.

Nogle børn har en også en blære, som har svært ved at rumme urin nok i forhold til deres alder. Den kan ikke rumme den mængde urin, som produceres om natten og derfor "løber den over". Det sker også nogle gange at hjernen ikke reagerer på at blæren er fuld og der sendes derfor ikke besked til barnet om at "du skal tisse", hvorfor barnet naturligt sover og ikke opdager tissebehovet, før det er for sent.

Jeg synes I skal prøve at tale med jeres læge om, hvorvidt man skal gøre noget aktivt i forhold til jeres dreng og hvornår man vil gøre noget. I de fleste tilfælde gør man ikke noget før 7 års alderen og dette fordi ca 70% begynder at producere ADH inden da og problemet løser sig derved naturligt.

Hvis det viser sig nødvendigt at gøre noget, så kan man behandle medicinsk eller med ringeapparat. Et ringeapparat fås i to modeller - som en madras barnet ligger på, eller som en lille føler man sætter i underbukserne. Alarmen ringer, når barnet begynder at ...


Annonce

... tisse og vækker dermed barnet, så barnet kan nå på toilettet.

Det kan godt nogle gange hjælpe at følge barnet på toilet sen aften og få tømt blæren og dermed give barnet mulighed for at sove igennem om natten uden at blæren løber over. Det lyder hos jer som om at den løsning godt kunne have en effekt og man kunne godt overveje at gøre det som et fast ritual i en længere periode. Det må være rarere for jeres dreng at blive fulgt på toilettet sen aften (inden I selv går i seng) og så sove uden at blive vækket - end at vågne op i en seng der sejler og det hele så skal skiftes, fordi alt er gennemvædet.

Det er et nederlag hver gang han tisser i sengen og en succes at det lykkes at tisse på toilettet og det er vigtigt at han ikke begynder at føle skam og føle sig forkert.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Alternativet er naturligvis at lade ham sove med sin ble, som han også lyder til at være glad for - det er sandsynligvis også tryghedsgivende for ham og man kan jo få boxer-shorts-bleer, så man ikke kan se at det er en ble barnet har på :)

Fortæl ham at det er helt normalt og at mange børn har det som ham. At det ikke er hans skyld og at man faktisk ser det hyppigere hos drenge end hos piger. Det er også arveligt - så måske har far eller fars bror eller farfar haft samme problem da de var børn - det kan være rigtig dejligt for jeres dreng at få dette at vide :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.

Blefri

Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...

Læs hele brevet og Helens svar


30. september 2024 | Renlighed | 5 år

Laver i bukserne - 5 årig

Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.

Påmindelser om toiletbesøg?

Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce