Svar: Udpumpning - 7 mdr.
Hej med dig
Det er sådan når man ammer, at jo hyppigere barnet dier, jo mere mælk kommer der. Det vil sige at det giver mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Derfor vil det øge din mælkemængde, hvis du både ammer og malker ud, fordi brystet på den måde naturligt bliver stimuleret hyppigere.
Det er også sådan at brystet aldrig bliver helt tomt, der vil altid være noget at komme efter, så når vi siger at man "tømmer brystet", så er det faktisk en forkert formulering. Man vil godt kunne mærke forskel på om barnet har diet ved brystet eller ej - det ene bryst kan således godt føles tomt i forhold til det bryst, som barnet ikke har diet på - men mælk er der altså stadig. Så længe din datter dier hos dig, sendes der impulser op til hjernen om at der skal produceres mælk og du kan således aldrig rigtigt "tømme" et bryst.
Derudover, så produceres mælken hurtigt. Og din datter bliver ikke snydt for mælk, selvom du også malker ud en gang imellem Man siger at cirka efter 1 time, vil mere end 40% af mælken have dannet sig igen, efter 2 timer mere end 70 %, efter 3 timer mere end 90 % og efter 4 timer 100%.
Det er dog også sådan at et barn kan stimulere brystet langt bedre end en brystpumpe - og derfor vil der normalt stadig være mælk tilbage i brystet, selvom du har malket 40ml eller mere ud. Der kommer altså mere ud, når barnet dier end når brystpumpen er på.
Når du malker ud, så kan du gøre det, at du malker fra det ene bryst og tilbyder det andet bryst til din datter. Du kan med fordel malke ud, når du ammer, fordi det hjælper på nedløbsrefleksen og gør at du lettere får mælk fra det bryst som pumpen sidder på - og faktisk så har det den fordel, at det øger din mælkemængde ekstra netop at "dobbelt-amme" eller "dobbelt-udmalke". Det kan faktisk øge mælkemængden med op til 60% at gøre det fra begge bryster samtidig.
Hvis dette slet ikke er til at overskue, så kan du også gøre det, at du malker ud når din datter sover og så vil du naturligt have dannet mælk, når hun vågner og inden hun så skal til brystet igen :)
Du kan sagtens malke ud flere gange dagligt og hælde mælken på en fælles flaske. Det der er vigtigt er, at at du ikke hælder varm mælk ned i kold mælk - men at du lader ...
... den nyudmalkede mælk afkøle og så hælder det sammen, når det er koldt. Om aftenen kan du så nedfryse mælken.
Når du malker ud er det godt at følge disse råd:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er det uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastikflaske - kan købes på apoteket og bruges flere gange, hvor du rengør og skolder den mellem hvert brug.
4) Udmalket mælk køles ned under koldt vand og der påføres datomærkning.
5) Mælken fryses ned med det samme eller
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
6) Mælk som er udmalket inden for samme døgn fryses samlet. Det er dog vigtigt at mælken er nedkølet hver for sig og er opbevaret i køleskab inden det hældes sammen.
Når mælken skal tøes op, tager du plastik flasken og stiller den i en skål/kande med varmt vand og giver den med det samme. Alternativt tøes mælken op i køleskab og gives inden for et døgn. Mælken skal varmes op til 37 grader før den gives til barnet.
Man kan godt lune mælk i mikrobølgeovn, men det er vigtigt at mælken ikke udsættes for høje temperaturer, da antistofferne i mælken ødelægges ved temperaturer omkring 60 grader. Derudover vil mælken blive opvarmet forskelligt og kan derfor være varmere i toppen end i bunden. Mælk opvarmet i mikrobølgeovn skal derfor rystes godt, så varmen bliver fordelt, og mælken skal bruges med det samme.
Modermælk som har været varmet kan ikke bruges igen.
Mælken kan pga fedtindholdet godt se anderledes ud, når det har været i fryseren, men har du fulgt ovenstående retningslinier er mælken fin og dine piger kan roligt spise den.
I princippet kan modermælk holde sig i køleskab i 3 døgn og i fryser 3 mdr. Hvis mælken skal fryses ned, så er det dog vigtigt at du gør det inden for 1 døgn efter udmalkning. Hvis mælken der skal fryses er malket ud af flere omgange, så er det samtidig vigtigt at du nedkøler mælken hver for sig, inden du hælder det sammen før frysning.
Mælk som er optøet i vandbad skal bruges med det samme og mælk som optøes langsomt i køleskab skal bruges indenfor et døgn.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder