Svar: Putteritual - 3 år, 10 mdr.
Hej med jer
Jeres dreng har en alder nu hvor han er udmærket klar over, at når han er puttet, så sidder i voksne og hygger i stuen. Han oplever måske tilmed, at når han skal sove, så er lillebror stadig vågen - mange småbørn sover sent eller vågner i løbet af aftenen og han vil naturligt godt kunne føle lidt konkurrence netop om aftenen, i forhold til at være oppe ...
Det er vigtigt at I melder klart ud at det er sengetid og ikke legetid, men det er også vigtigt at I får signaleret, at der ikke sker noget spændende, når han skal sove. Det er ret kedeligt det I laver og der er ikke noget han går glip af.
Samtidig er det vigtigt at anerkende hans behov for jer og behov for at vide, at I stadig er der for ham og prioriterer at være sammen med ham. At I også synes det er dejligt og hyggeligt netop at sidde på sengekanten og tale om dagen, om alle oplevelserne og netop have tid til at høre, hvad der rører sig i hans liv. Det er helt naturligt at han har dette behov og det er vigtigt at I prioriterer at bruge tid på at sludre lidt med ham om løst og fast.
I skal holde fast i de regler I har opsat med at I f.eks. kun læser en bog eller læser to små bøger og at det derefter er sengetid.
I skal forsøge at gøre putningen til noget han kan se frem til og ikke som nu, noget der så vidt muligt skal undgås. I skriver at han har mange overspringshandlinger, når det er ved at være sengetid og I fortæller også at I ofte ender med at sige "du skal sove nu, ellers går vi .." hvori der jo faktisk ligger en trussel og et indirekte - at det ikke er rart at skulle sove. Så det er vigtigt at I gør det hyggeligt og gør det til en stund, som han nyder og gerne vil.
For at få signaleret at ...
... det ikke er sjovt det I laver, så vil jeg foreslå jer, at lave noget praktisk. Først starte med at læse lidt, tale lidt om dagen osv. og så derefter stille jer i nærheden, stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det kan også være at I har noget arbejde der skal laves på computer eller andet, som I så kan sætte jer med, i nærheden af hvor han sover. Det er vigtigt at han kan se jer og høre jer og mærke at I arbejder med noget kedeligt.
Det at lave noget praktisk signalerer flere ting - for det første at du/I har noget kedeligt du skal lave, når jeres dreng skal sove. Han ser at der ikke sker noget sjovt, når han er lagt i seng, så han kan ligeså godt lægge sig til at sove.
Det andet er, at I er tilstede uden at sidde tæt op af ham. I kan tale til ham, berolige og betrygge, men på afstand. Han kan kalde, snakke lidt med jer og I kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu, skat" osv. så han hører jer, I er der for ham, men holder fast i at det er sengetid og at I netop er nødt til at få lavet det arbejde I er igang med.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men derudover giver det jer også mulighed for at gå frem og tilbage til hans værelse. På sigt vil I kunne gå og komme - ikke for at tjekke om han nu sover, men I går frem og tilbage fordi I har noget tøj der f.eks. skal lægges på plads. I har altså et helt andet formål med at gå end at han skal sove nu - i stedet for at sige dette, så kan I siger "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt".
Det er altså en måde at komme væk fra at sidde hos ham i længere tid hver aften og samtidig få gjort ham tryg ved at skulle sove og synes at det er dejligt og helt okay at skulle være i sin seng :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.