Svar: Drømmer om natten - for lidt søvn

---

Kære jer

Ingen tvivl om at jeres dreng hører til dem der drømmer meget, han lyder til både at drømme, tale i søvne og vil måske også begynde at gå i søvne på et tidspunkt ... der er forskel på dette og nogle gør det meget, andre aldrig.

Der er heller ikke tvivl om at flytningen påvirker storebror ligesom den også påvirker lillesøster og at det er naturligt at han lige nu stresser over alt det nye, det ukendte. Han lyder til at være en dreng, som i det hele taget spekulerer over mange ting og opfatter mange ord, sætninger, nuancer og forskellige signaler og fordi han er en tænksom lille en, så tager han det måske ekstra meget til sig, drømmer mere og får naturligt en ekstra indre uro ...

Selvom I forsøger at skærme ham hjemme og overvejer meget, hvad I taler om hvornår, hvad han hører og hvad han forstår og ikke forstår, så kan I ikke være der hele tiden og han kan sagtens høre om det at blive kørt over i børnehaven - og derfor drømme om det hjemme om natten ...

Selvom det at flytte er en stor ting og naturligt påvirker ham, så tænker jeg at det vil være rigtig godt, at I putter ham på eget værelse, når han skal sove. Så han med det samme ved og lærer at det er der han forventes at sove. Det samme gælder faktisk også lillesøster. Hvis I med det samme lader dem sove på eget værelse, så bliver de naturligt mere trygge ved at nu er det sådan - hvis I venter et par måneder, fordi I lige vil give dem ekstra ro i flytteperioden, så skal I indstille jer på at det bliver langt sværere at flytte dem til eget værelse. Det kan være som at starte helt forfra ...

Så nye gode ritualer skal skabes netop i forbindelse med at I flytter til nyt værelse, flytter nyt sted at bo :)

Med hensyn til stammen, så er det rigtig godt at I er henvist videre og det vil være super, hvis I kunne tale med en talepædagog om hvordan I skal forholde jer. Det er helt normalt at børn har en periode, hvor de stammer. Især hvis de er ivrige og gerne vil fortælle om noget de har oplevet. Det er således normalt at børn stammer på forskellige tidspunkter i deres udvikling, - f.eks. taler man nogle gange om "3 års stammen" og man oplever ofte at børn i 2 til 5 års alderen har en periode, hvor de stammer - i nogle perioder stammer de mere og i andre perioder mindre.

Man kender ikke helt årsagen til stammen, men mener dog ikke at det handler om nervøsitet eller utryghed, at børn stammer. Der behøver således ikke være sket noget i hverdagen, han behøver ikke være ked af noget eller lignende, som årsag til at han begynder at stamme - det kan som sagt være aldersbetinget, ofte også skyldes at han har så meget han gerne vil fortælle og dele med jer, at det er ...

---

---

... svært at få det frem.

Man ved dog, at det har meget stor betydning, hvordan man som forældre modtager barnet, når det vil fortælle noget og så gør det med en stammen og det er vigtigt at man støtter barnet bedst muligt.

Der er her følgende råd at følge:

- God øjenkontakt er meget vigtigt. Jeres dreng har brug for at se dig og se at du lytter og er opmærksom, når han vil fortælle noget. Nogle gange kommer vi til at kigge væk, fordi barnet stammer og vi ikke vil virke til at presse barnet eller lignende, men det virker faktisk modsat at se væk og kan gøre at han måske stammer mere.

- Tag dig tid til at lytte og tale med ham. Det er svært at tale, hvis man har fornemmelsen af at skulle skynde sig at få noget sagt.

- Vær oprigtigt interesseret i det han fortæller og ikke kun i måden tingene siges på.

---

---

---

- Lad ham tale som han vil, uden at du afbryder eller tror du skal give gode råd. Det er svært at huske hvad man skal sige, hvis man hele tiden bliver afbrudt.

- Stil ikke for mange spørgsmål. I stedet for at sige "hvad har du lavet i dag", så fortæl hvad du har oplevet og se om han så ikke selv begynder at fortælle om sine oplevelser. Det er svært at svare på spørgsmål, det er lettere at fortælle frit. Så vær meget opmærksom på hvor meget du spørger ham om forskellige ting.

- Vær åben omkring at han stammer og sæt ord på "jeg kan godt høre at det er lidt svært for dig at fortælle det lige nu", så han ved at du forstår det og så han mærker at det er okay. Så du viser ham at der er tid og han roligt kan fortælle det han vil.

Med hensyn til at "holde igen" for ikke at stresse vores børn, så har du naturligvis ret i at det nogle gange kan spille ind, hvordan vi selv har det, hvordan vi selv tackler ting i hverdagen. Og hvis man er indrettet så læsset let kan tippe, så vil man naturligt forebygge dette hos sit barn - men det er naturligvis en balance, for han skal jo også have lov til at lege, være med kammerater hjemme, have kammerater med hjem til jer osv. - selvom du måske føler det er sent, du er for træt osv. så er det ikke sikkert han er ... Og så igen, andre gange så er vi jo som voksne nødt til at mærke og vurdere og vi kan godt vurdere at det bliver for sent og at han bliver for træt og at det derfor ikke skal være i dag, hvor han måske selv plager for f.eks. at få lov til at lege videre ...

Så ja, det er svært og man skal passe på ikke at overføre sine egne grænser til sit barn - men modsat skal man også sikre at barnets grænser overholdes, når man kan fornemme at barnet ikke selv kan mærke grænsen ...

Håber du forstår hvad jeg mener og håber du er hjulpet videre på vej :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---