Svar: Utilfreds ved måltider
Kære Tina
Tak for dit brev og velkommen til :)
At din datter så bestemt lukker munden for skeen, og kniber munden sammen og skubber maden væk, hænger meget fint sammen med hende alder. Det er ofte et udtryk for egen vilje, et ønske om medbestemmelse og udtryk for at hun ikke vil mades, men at hun vil spise selv. Derfor er du nødt til at imødekomme hende ved at tilbyde hende mad i stykker, mad som kan spises med fingrene og som kan spises med gaffel :)
Den rytme hun har er fin for hende - hun lyder til at trives med at sove sent hele dagen igennem og dermed også gå sent i seng om aftenen. Det er helt naturligt at hun først sover kl. 21 eller senere, når hendes anden lur ligger mellem 16-17, det vil naturligt påvirke nattesøvnen. Det er som sagt helt fint og okay at sove på denne måde, hvis alle trives med det, men hvis I gerne vil have hende i seng tidligere og have ændret hendes rytme, så er I nødt til at ændre lidt hele dagen igennem.
Som det er lige nu får hun en del bryst/flaske i løbet af dagen. Hun skal naturligt have væske og mælk, men det påvirker også appetitten at mælkeindtager om dagen fylder en del. Samtidig lyder det som om at hun sover rigtig længe på en flaske og jeg vil faktisk foreslå jer at I fjerner formiddagsflasken/amningen og i stedet indfører mellemmåltid. Jeg vil formode at hun vil vågne efter en kortere formiddagslur, hvis hun får mere rigtig mad og ikke mælk og hvis ikke må I overveje, om I vil begynde at vække hende så hun ikke sover så meget først på dagen - simpelthen for at få ændret hendes rytme.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud, afhænger af hendes indtag af mme), frisk frugt i hånden, små bidder af en bolle med smør, som hun selv kan sidde og spise. Vand af kop.
Puttes ...
... til formiddagslur ca 10 uden at få mælk først, sover her 1-1½ time
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende, som hun selv kan spise. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk på en ske. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13.30/14 - tidspunktet variere efter hvor lang en formiddagslur hun har taget, må her gerne sove 2 timer
Eftermiddag 16-16.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Tilbydes lidt tykmælk med frugtmos (godt til maven), vand af kop.
Aften 18-18.30: Aftensmad, udgangspunkt i den mad I andre spiser, det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks fra ovnen osv. Mad der smager af noget. Der skal være mad i stykker og moset mad, så hun både spiser med fingrene og får mad med ske/gaffel. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes eller flaske x en.
Som du kan se er der tre amninger eller flasker i denne plan og jeg anbefaler at de ligger inden middagslur, aften og sen aften eller en gang i løbet af natten. På den måde sikrer du bedre plads til den rigtige mad - at fjerne mælken om formiddagen giver plads til mellemmåltid og større frokost. Dertil kommer at hun som sagt måske vil sove kortere formiddagslur, når mælken springes over. Det er et forsøg værd.
Som udgangspunkt skal børn jo have lov til at sove, når de sover og I skal overveje om det gør noget at hun først sover kl. 21 eller senere. Hvis I vil ændre det, er I nødt til at ændre hendes lange formiddagslur for at få flyttet hele rytmen og er altså så nødt til at vække hende ...
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder