Svar: Renlighed og afføring
Kære Sophia
Det er for mange børn svært at skulle give slip på deres afføring. Det er sværere end det er med urin. Mange børn ser afføring som en del af dem selv og det at presse, slippe og lade det dumpe ned i toilettet, hvorefter det så skyldes ud og er væk - det er svært.
Hos jer har der oven i denne proces med at skulle give slip på afføringen så været problemer med hård mave. Jeg er rigtig glad for at høre at I har starte movicol, det er rigtig godt og meget vigtigt at I bibeholder dette, så jeres drengs mave fungere. Det er nemlig vigtigt at han får en længere periode, hvor han ikke oplever at det med afføring er forbundet med ubehag. Det må ikke gøre ondt og han må ikke skulle presse unødigt meget for at få det ud.
Så lige nu synes jeg det er rigtig godt at holde fast i, at han sagtens kan tisse på toilettet og det er super godt at han gør det. Bleen bør han så få på til middag og kan så lave i den så han lige på det punkt, får lidt ro på.
Og så tænker jeg, at jeres dreng er så gammel og lyder temmelig kvik (han har jo overhørt samtalen om, at det er til sommer han skal være renlig:)) og jeg synes faktisk, at I skal være ærlige og lave en helt konkret aftale med ham.
Jeg synes godt at I må forklare ham, at han skal lære at lave på toilettet og at I vil ...
... hjælpe ham med det. Tal med ham om, hvordan han fungere, læs bøger om hvordan maden kommer igennem systemet, hvordan kroppen virker, hvad hans krop har brug for, for at fungere godt osv. så I taler til hans intellekt (naturligvis på hans niveau).
I må gerne direkte opstille et mål der hedder, at til sommer skal han være helt uden ble - han ved jo godt at det mål er der, og lyder umiddelbart til at være indstillet på det, så hvorfor ikke udnytte det og gøre det til en aftale mellem jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Stille og roligt så synes jeg at I skal begynde at kræve af ham, at han sætter sig på toilettet, når han har afføring. Til at begynde med naturligt i bleen, men når han kan det og er tryg ved det, så skal han gøre det på toilettet uden ble. Det er altså okay at stille nogle krav om, at han ikke får ble på, render rundt og leger og laver i bleen, men får lidt bevidsthed om at det er på badeværelset og helst på toilettet det foregår - ikke på legepladsen, bag sofaen eller andre steder :)
Så lige nu ro på i forhold til afføring, lad ham bruge bleen, men tal også til hans intellekt, gør det til et fælles projekt og samarbejd omkring det, så han føler at han også bliver lyttet til og er en naturlig del af de beslutninger det bliver taget :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S