Brev:
Frustrationer om søvn
Hej Helen
Vi har fået en skøn dreng på nu 8 uger. Han har lige fra fødslen været meget "på" og ikke sovet sin tid væk:-) Vi havde også lidt "startproblemer" med ham, da han de første 14 dage-3 uger skreg rigtig meget og var meget urolig. Vi opsøgte en kiropraktor, som mente han havde noget i klemme mellem skulderbladene, så han var igennem nogle behandlinger, og nu græder/skriger han slet ikke på samme måde mere. Så der er dejligt.
MEN han er stadig en meget urolig dreng og har meget svært ved at falde i søvn om dagen. Han sover dog fint om natten, hvor han sagtens kan sove fra ca. kl 21-22 til kl. 2-3 hvor han får flaske og derefter sover videre til kl. 5-6. Nogle gange sover han endda også længere, f.eks. fra 21-22 til 4-5 tiden. Dette dog mest hvis han har haft en dag med meget korte lure.
Det skal oplyses at han er flaskebarn og har været det siden 1½ uge efter fødslen, da amningen ikke fungerede for os. Han vejede ved sidste vejning som er 2 uger siden 5500 g. og er ca 60 cm. Han får ca. 7 flasker i døgnet og spiser alt mellem 60-150 ml. (dette er også et problem synes jeg, men jeg kan jo ikke tvinge mælken i ham).
Nå men vores frustration er altså søvnen. Han er meget svær at få til at sove i dagtimerne, og har været det lige fra fødslen. I hans første levemåned sov han om dagen på sofaen svøbt i dynen, det kunne han godt lide. Vi er nu begyndt at lægge ham i hans lift og også barnevogn, hvis vejret er til det, og også gerne svøbt da det synes at berolige ham. Men han ligger tit bare med store øjne og kigger på os.
Vi prøver så at lulle ham i søvn, vugge ham lidt og i barnevognen triller vi lidt. Men han er meget urolig, og ligger og fægter med arme og ben og kommer med "knirkelyde" og er generelt meget utilfreds. Jeg tænker at han har svært ved at finde ind i søvnen, for træthedstegnene er der når vi tager ham op.
Han bruger sut, som jeg faktisk synes er både godt og skidt. Det er godt da det beroliger ham og vi kan lægge ham med sutten, hvor han så er rolig og vi prøver at lulle ham i søvn, men når han så er ved at falde rigtig i søvn og taber sutten, vågner han op med et sæt og er igen vågen, og vi må starte forfra med at lulle ham i søvn, ae ham osv. Det er som om han aldrig falder ind i den dybe søvn. Når han så vågner og har de store øjne så er det svært at se om han er frisk eller stadig træt, og det finder vi jo ...
... først ud af når vi så tar ham op og han er pylret osv. og så kan vi jo se at han ikke er udhvilet.
En god lur for ham er på ca. 1½ time, det er en god lang lur, ellers tar han højst 20-30 min. af gangen (og vågner op enten fordi sutten falder ud, eller vågner bare af sig selv), og det holder jo ikke. Nogle dage kan han dog godt sove i 2-3 timer enten om formiddagen eller eftermiddagen, og jeg har prøvet at lægge mærke til hvornår han tager disse lure, men jeg synes ikke vi gør noget anderledes disse dage. Der har trætheden måske bare overmandet ham.
Vores rytme ser nogenlunde sådan ud:
Flaske, hvor der er forskelligt hvad han spiser, men for det meste ca. 120-130 ml. derefter pusles (dette dog også nogle gange før flaske) og herefter "snakker" vi, han ligger på legetæppe både på ryg og mave. Han er tit vågen i op til 2 timer, hvor jeg så synes, at nu er det tid for en lur og han bliver også klynkende og viser træthedstegn. MEN overgive sig til søvnen vil han altså ikke.
Mit spørgsmål går på om der er nogle "gode råd" til hvordan vi får ham ind i den dybe søvn (hvor han ikke vågner når han taber sutten)?
Et andet spørgsmål er også hvor meget en 2 måneders baby skal sove? Han sover jo meget godt om natten, når han først er faldet i søvn, og sover jo der ca. ialt 7-8 timer, men jeg synes jo stadig at han burde sove også nogle lange lure i løbet af dagen...
Jeg har læst dine svar med at man skal give mælk når de vågner og også når de skal lægges til at sove, men det er jo lidt svært når jeg ikke ammer, men han får flaske. Hvad kan jeg så gøre for at han bliver beroliget? Vi går jo tit fra legetæppe til lift/barnevogn, og det er måske også en brat overgang?
Det skal lige nævnes at han godt kan lide at køre i barnevogn og vi kan godt tage nogle lange ture, hvor han ligger med lukkede øjne, men stadig "gumler" på sutten. Så det kan være svært at se om han sover eller bare ligger og hygger. Når vi så kommer hjem og jeg åbner lågen, så vågner han op med store øjne, og så er det svært at vide om man skal tage ham op eller prøve at få ham i søvnen igen. Han er dog ikke meget for at sove i barnevogn når den "står stille".
Jeg håber du kan hjælpe os lidt med at få en god rytme om dagen og noget hjælp til at få ham i den gode dybe søvn (uden at vi skal løbe frem og tilbage og give ham sut hver 20-30. minut).
Med venlig hilsen
Christina
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder