Svar: Klynger sig, peanuts

---

Kære Pernille

At S. lige nu klynger sig ekstra meget, hænger sansynligvis sammen med flere ting. For det første hans alder og den begyndende farefornemmelse, som jeg har fortalt dig om tidligere. Det at han motorisk nu går mere og mere omkring på egen hånd, klatrer op og finder ud af at han ikke kan komme ned, falder og slår hul på knæet osv. giver en masse ekstra uro. Også modstand fra andre børn spiller ind - andre der skubber, tager sutten eller legetøjet fra ham, nogle børn bider i denne alder - det er han påvirket af.

Og så påvirkes han også af dig og de grænser du sætter, krav om mere selvstændighed, at han skal kunne flere ting selv. Du siger også mere nej, selvom jeg godt ved at du forsøger at minimere dette, så er hans udforskningstrang stor og det er naturligt at han bliver frustreret, når han hindres i ting han gerne vil ...

Alt sammen er det med til at gøre ham mere klyngende. At have ekstra meget behov for at mærke at du er der, at du stadig vil ham og er derfor ham hundrede procent.

Måske er han også ved at være lidt små sløj, måske er der lidt sygdom på vej. Han kan også reagere ekstra kraftigt om eftermiddagen, fordi han er træt, blodsukkeret lavt og han har brug for noget at spise. Det kan være en måde at få ham til at være i klapvognen, at du medbringer lidt mad, som han kan sidde og spise imens han sidder i vognen. Det hjælper på humøret og du får tilbagelagt lidt meter, inden han så vil op af vognen igen.

Nogle gange hjælper det at lade ham holde i hånden, andre gange kan det være en god idé at have et bånd på vognen, som han kan holde i. Det kan give ham følelsen af at være selvhjulpen og stadig tæt på dig, at han kan holde i et bånd, en strop, når I går - måske har du set at dagplejere bruger et sådan, når de går med børnene ... ? :)

Det er begrænset, hvor mange krav du kan stille til ham, for han er ...

---

---

... stadig bare et lille myr - men nogle gange skal I jo af sted og så må han sidde i vognen, om han vil det eller ej. Forstå det kan han ikke og forklare ham særlig meget kan du heller ikke - men så må du forsøge at aflede ham, enten ved at give ham lidt at spise eller også ved at synge en sang, sige som en bil imens du kører vognen, humpe med vognen, trille hurtigt frem og tilbage osv. så måden du kører på og det du siger alligevel gør det lidt sjovt.

Med hensyn til peanuts og andre hele nøder, popcorn osv. så er det her meget svært at sætte en præcis aldersgrænse på. Især peanuts er problematiske og jeg har i min tid som sygeplejerske på intensiv afdeling, oplevet en del børn, der kom ind med peanuts i luftrøret. Jo yngre børn er, jo større risiko er der naturligvis for at det sker, men stadig har jeg oplevet børn på 3, 4 og 5 år der er blevet indlagt på grund af indtag af peanuts.

I de milde tilfælde, er der tale om at barnet ikke får tygget nødden og de glatte peanuts smutter forbi stemmelæberne og ned i luftrøret og sætter sig fast i bronkierne. Det kan give lunge betændelse og kroniske forandringer i lungerne.

---

---

---

I de værste tilfælde får børnene en hjerneskade, fordi den peanuts barnet havde indtaget satte sig fast mellem luft og spiserøret. På grund af faconen kan peanuts få sig kilet fast og man kan hverken hoste dem op eller få dem skubbet ned ved at drikke vand - det eneste man kan gøre er at lave passage direkte i halsen - det der hedder en tracheostomi.

Sundhedsstyrelsen skriver at børn ikke bør få hele nødder, peanuts og lignende, før barnet er mindst 1 1/2 år afhængig af barnets udvikling og evne til at tygge maden, da de let fejlsynkes. På grund af min erfaring, synes jeg man skal være meget forsigtig helt op i 3 års alderen ...

Håber du kan bruge dette videre, - og ikke er skræmt fra vid og sans ... :) fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---