Svar: Rutine
Hej med dig
Dejligt at høre fra dig igen - og tillykke med lillebror :) Det lyder som om at I har haft en hård start, men det lyder heldigvis som om at det går den rigtige vej og således går meget bedre nu - dejligt :)
Det er helt naturligt at børn i 3-4 måneders alderen har en rytme, hvor de powernapper meget dagen igennem og det er rigtig fint at du efterspørger rytme, for det er netop nu, at du kan begynde at arbejde på lidt mere fast rytme og lidt mere fast struktur i løbet af dagen :)
Det vil ofte være sådan at barnet begynder at 'slatspise' lidt i løbet af dagen, han bliver pludselig optaget af andre ting, har svært ved at koncentrere sig om brystet eller flasken, slipper, tager fat, afviser og lader sig ligesom nøjes. Falder så i søvn, vågner op og spiser så lidt igen og samme mønster gentager sig. Det er derfor vigtigt at man i denne alder forsøger at skabe en rytme, hvor han ikke "får lov til" at slatspise og slatsover, men i stedet hjælpes til at få spist et godt måltid, blive fyldt rigtig godt op, have nogle gode aktive vågenperioder, tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og mentalt, hvorefter han så kan få mad og blive puttet til lur igen.
Han er ikke længere et spædbarn, men en aktiv lille baby og det er vigtigt at du forsøger at tumle, stimulere og aktivere ham hele dagen, når han er vågen og arbejder på at der er tydeligt forskel mellem vågne perioder og når han så skal sove.
Det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. Han har brug for en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Længden af lurene kan sagtens være forskelligt fordelt hen over dagen, det må du prøve at passe ind, som det passer bedst.
Når han bliver fire måneder, kan han godt virke sulten og virke som om at han har behov for lidt ekstra mad/mælk. I første omgang vil det være rigtig godt at du forsøger at give ham ekstra mælk. Det kan f.eks. være en god idé at give ham mælk, når han vågner af en lur og så lege, være aktiv, skifte ble osv. og så give mælk inden han skal sove igen. Hvis du ammer vil det stimulere til ekstra mælk, at du ammer fra begge bryster mellem hver lur. Og uanset om du ammer eller giver flaske, så vil det gøre, at han får lidt ekstra mælk i maven og derfor også må formodes at sove lidt bedre - det er generelt også en god rutine at give mælk i forbindelse med at han skal sove. At lade mælk være en fast del af putteritualet.
Hvis en øgning af hans mælkeindtag ikke er tilstrækkeligt, så kan det være tid til at begynde med lidt skemad. Men i første omgang vil det være rigtig godt at du forsøger at få lidt mere mælk i ham og forsøger at lade mælken indgå som en fast del af putningen.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover videre, hvis han ammes, så vågner han ofte med en lille ekstra amning og dagen begynder
Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes ...
... til formiddagslur
Frokost 12-13: Her vil han stille og roligt begynde at få lidt skemad, og lidt vand af kop. Men lige nu får han mælk - ammes eller flaske og puttes derefter til middagslur
Eftermiddag 16-17: Ammes eller flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur
Aften 20-22: Ammes eller flaske og puttes til natten
Sen aften 24: Ammes eller flaske
Midt nat 03: Evt. Ammes eller flaske
Det vil ofte være sådan at han kan holde sig vågen ca 2½ time af gangen, så skal han have mælk og puttes til lur. Måske skal du flytte lidt på tiderne i løbet af dagen, så han begynder at kunne være lidt mere vågen og aktiv og derefter så også er mere parat til at sove, når du så putter ham.
Du skal som sagt arbejde på 3 lure dagligt og tilsammen vil disse lure måske vare 5 timer og hans nattesøvn så vare ca 10 timer - du skal altså regne med at han har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet. Hvis han sover længere nattesøvn, så vil dagssøvnen naturligt være kortere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal også regne med at mange børn i denne alder sover meget sent - de går først til ro omkring kl. 22 og det er helt okay. Det ændrer sig igen, i takt med at han bliver ældre. Hvis han først sover sent, så vil han måske have brug for mælk kl 22, kl 01 og kl 06 og en sådan rytme er også helt fin :)
De fleste børn vil med den alder din dreng har nu, begynde at trille fra mave til ryg og frem mod 6 måneders alderen begynder de at trille fra ryg til mave. Jo mere han ligger på maven, jo større sandsynlighed for at han triller og det er vigtigt at du lægger ham på maven dagligt :)
Kogtvandsklude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående på puslebordet. Så kan du lave en ny portion klar hver dag.
Der bruges ikke nogen form for salve eller creme sammen med kludene og det er vigtigt at skifte kludene, smide ud og lægge nye på ved hvert bleskift.
Babypude - hvad mener du præcist med det? Hvis det er en hovedpude, så anbefales det ikke at børn får hovedpude, før de er så gamle at de selv kan bede om det. Børn har bedst af at ligge med hovedet på madrassen uden pude under.
Hvis det er en specielpude for at forebygge lejringsbetinget skævt kranie, så anbefaler Sundhedstyrelsen ikke specielle puder eller andre hjælpemidler, der sælges til forebyggelse og behandling af lejringsbetinget skævt kranie. Heller ikke selvom man nu kan købe flere ergonomiske babypuder, netop til forebyggelse af lejringsbetinget skævhed af kraniet ... :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Hormonbehandling
Hormonbehandling bliver brugt som fertilitetsbehandling, ofte i forbindelse med insemination.
Man giver kvinden hormontabletter som stimulerer kvindens ægløsning, så der modnes flere æg end normalt.
Derudover kontrollerer man kvindens ægløsningstidspunkt, ved hjælp af hormon-indsprøjtning, så man kan afpasse tidspunktet fuldstændig med samleje eller insemination.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.