Svar: Søvnproblemer - 2 år, 5 mdr.

---

Kære I

Tak for dit brev :)

Din dreng har brug for meget tryghed og det får han, når han mærker at du er der for ham. Det er vigtigt for ham at vide, at du er der, passer på ham og at han for dig er noget helt særligt.

Det at skulle sove er forbundet med adskillelse og derfor er det svært for ham. Han har svært ved at skulle sige godnat og farvel til dagen, han har svært ved at overgive sig til søvnen, give slip på alle oplevelserne og han har svært ved at du sidder i stuen og hygger, ser fjernsyn eller andet og han så skal ligge i sin seng. Han har brug for at være sammen med dig og derfor søger han dig igen og igen og græder, når du går fra ham.

Hos jer skal man også tage det hensyn at han bor skiftevis hos mor og far - og selvom han har gjort det altid, så er det naturligt svært for ham og igen forbundet med adskillelse fra dig. Det er ikke en ønskværdig situation, men det er sådan situationen er og det er fint - men det er ikke hans beslutning og det er ikke hans behov, at tingene er sådan. Hans behov er tryghed og at mærke at du er der for ham - altid.

På samme måde ved han jo ikke at du har ting du skal have lavet, når han skal sove. Han ved ikke at du har lagt en plan for hvordan det skal foregå at putte ham - det er din plan, det er ikke hans.

Jeg synes du skal prioritere at være hos ham, når han skal sove. Starte med at læse godnathistorie, tale lidt om dagen og alt hvad han har oplevet, så han bedre kan slippe dagen og overgive sig til søvnen og så kan du derefter bare sidde hos ham, berolige og betrygge.

Du kan også gøre det at du stiller dig og laver noget praktisk, det kunne være at lægge tøj sammen eller stryge tøj. Det at lave noget ...

---

---

... praktisk signalerer flere ting og har flere formål. For det første oplever din dreng, at du har noget kedeligt der skal laves, når han skal sove. Du sidder ikke og hygger, men stryger tøj, lægger tøj sammen eller lignende. Han skal altså finde ud af, at det der foregår, når han er lagt i seng er kedeligt og at han derfor ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Når du står der, så vil du naturligt også kunne tale med ham, berolige ham med dine ord og tilstedeværelse, uden at være tæt fysisk sammen med ham. Og han behøver ikke stige ud af sengen for at finde dig og hente dig - for du er der. Han kan kalde på dig fra sin seng "moar" og du kan svare "jeg er lige her, læg du dig ned skat" eller lignende, så han lærer at du er der og er rolig ved det - uden at han behøver stå op... Netop det at han selv lægger sig er godt, i forhold til at han forstår, at det er meningen nu. En gang imellem kan du lige gå hen til ham, kærtegne ham lidt, berolige og betrygge "mor står lige og stryger tøj, jeg er her, nat-nat" eller lignende.

---

---

---

På sigt vil det også give dig mulighed for at have et andet formål med at gå frem og tilbage til hans værelse. Du går og kommer ikke for at se om han nu sover, men går frem og tilbage, fordi du har tøj med, som skal lægges på plads. Du har altså et helt andet formål med at gå fra ham og det betyder rigtig meget at du kan sige "Jeg skal lige ordne noget vasketøj" og "Jeg kommer igen om lidt" i stedet for at sige "nu skal du sove, så nu går jeg"...

Så ved at være i nærheden, lave nogle praktiske ting, så kan du altså arbejde på at han trygt og roligt falder i søvn og lærer at sove i sin seng på sit værelset :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---